Robotterne kommer

Intel Developer Forum - eller årets største nørd-fest som Intel selv kaldte det - blev skudt i gang tirsdag. Et par indledende oplæg havde fokus på nutidens og fremtidens teknologi - forbered dig på flere robotter i dagligdagen.

SAN FRANCISCO: Inden de mange deltagere ved årets Intel Developer Forum (IDF) havde ladet den første tår morgenkaffe glide ned og ladet den første bid af donut'en ryge til bunds, blev IDF skudt i gang tidligt tirsdag af Intels bestyrelsesformand Craig Barret, hvis keynote kastede fokus på teknologiens betydning for udvikling i verden.

Selv om IDF byder på lidt af hvert indenfor alle mulige konkrete computerteknologier, var bestyrelsesformandens oplæg på et mere overordnet niveau.

Budskabet var fokus på teknologi som et middel til at komme ud af fattigdom og til i det hele taget at skabe en bedre verden.

Han fremhævede initiativer som One Laptop per Child, også kendt som OLPC, og pakkefirmaet UPS, der har udstyret samtlige biler med GPS, hvilket betyder en stor benzin-besparelse og dermed gevinst for miljøet.

Altså et eksempel på hvordan teknologi kan bidrage til en bedre verden.

Bestyrelsesformandens keynote blev senere fulgt op af oplæg og en paneldiskussion om fremtidens teknologi.

Paneldeltagerne viste teknologi-eksempler af vidt forskellige karakter. Afslørende satellit-fotos af Iran viste anlæg, der sandsynligvis bruges til udarbejdelse af atomvåben, og teknologien har gjort det muligt ikke bare at tage disse fotos, men også inden at komme med konkrete bud på, hvor i det store land disse anlæg er.

"The robots are coming"

For efterhånden en del år siden levede vi med frygt-scenariet om, at robotter ville overtage vores arbejde og gøre os helt overflødige. Det har ikke helt holdt stik. Men ligesom computeren er blevet en (meget) naturlig del af vores hverdag, vil robotter også blive det.

Nu kan man måske ikke kalde det amerikanske militær for vores hverdag, men som eksempel er det et godt billede af udviklingen. I 2002 brugte Onkel Sam ingen robotter på jorden, men i dag råder militæret over 5.000 robotter af forskellig slags.

For eksempel bruges robotter af militæret til at undersøge bygninger, og robotterne bliver - bogstaveligt talt - smidt ind af soldater, hvorefter robotten kører rundt og undersøger. I den igangværende operation i Irak bliver der også brugt robotter.

Konklusionen på robot-oplægget var, at vi fremover vil se mange flere robotter med arbejdsfunktioner for eksempel på restauranter og cafeer og som hjælp i den daglige husholdning. Måske har du allerede en støvsugerrobot kørende rundt på tæppet derhjemme...

Ellers kan du læse mere om, hvordan livet er med nogle af de robotter, du allerede kan købe i butikkerne og invitere inden for i dagligstuen. Vi har for nylig testet støvsugeren iRobot Roomba 560 og den livagtige robot-dinosaur Pleo.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere