Artikel top billede

Vejrudsigten fra Microsoft: Malware-storm i sigte

Microsoft regner med, at rekordmange sårbarheder vil blive udsat for exploits i løbet af den kommende måned.

Computerworld News Service: Microsoft advarer sine kunder om, at et rekordstort antal nyligt lappede sårbarheder efter al sandsynlighed vil blive udnyttet i løbet af de næste 30 dage.

Ud af de 34 sårbarheder Microsoft har lappet i denne måned, fik 32 en såkaldt 'exploitability rating', som er en karakter, der angiver, hvor sandsynligt et kommende angreb med udgangspunkt i sårbarheden er.

Ud af de 32 sårbarheder fik hele 18 karakteren "1", hvilket i Microsoft-sprog betyder, at virksomheden forventer et pålideligt angreb inden for den kommende måned.

Microsoft har derudover også givet ni af tirsdagens 14 sikkerhedsopdateringer en exploitability rating på "1".

Ingeniører fra Microsoft Security Response Center (MSRC) har netop udgivet en oversigt over deres vurdering af sandsynligheden for angreb.

Ifølge MSRC vil der dukke angrebskode op til fem af de otte sikkerhedsopdateringer, der fik betegnelsen "kritisk" og til fire af de seks, som blev betegnet som "vigtige," inden for de følgende 30 dage.

Microsoft forventer desuden, at angrebskode i 'proof-of-concept'-form - en demonstration, der mangler en smule finpudsning, inden den kan bruges i virkeligheden - vil dukke op til de to tilbageværende, vigtige opdateringer.

Ifølge Andrew Storms, som er director of security operations hos nCircle Security, udgør august måneds 'exploitability index' en ny rekord, der slår juni 2010's 17 sårbarheder med karakteren "1".

Andrews Storms data viser, at februar og marts 2010 kunne prale med hver 12 sårbarheder med en exploitability rating på "1," mens juni 2009 bød på 14 af slagsen.

De fleste sårbarheder kræver bruger-interaktion

Sikkerhedseksperter er i denne uge i bund og grund enige med Microsoft om, at den følgende måned kan blive stormfuld for de brugere, som ikke er gode til at få opdateret.

De fleste eksperter, Computerworld har talt med, tror, at angrebene hurtigt vil begynde at dukke op til flere af de sårbarheder, der blev lukket i tirsdags, heriblandt til et par media-relaterede sårbarheder, adskillige i Office 2007, seks i Internet Explorer og et par stykker i Silverlight, der er Microsofts svar på Adobes Flash.

En fejl i Windows Movie Maker, som er en software, der følger med, når man køber Windows XP eller Vista - men som blev droppet i Windows 7 - vil nok også snart blive udnyttet, vurderer Wolfgang Kandek, der er teknologi-direktør hos Qualys.

Microsoft har givet alle disse sårbarheder karakteren "1" på exploitability-skalaen.

"Mange af de sårbarheder vil sandsynligvis blive brugt som våben i et framework som Metasploit," siger Josh Abraham, der er security researcher hos Rapid 7, som er den virksomhed, der desuden varetager det open source-baserede hacker-toolkit Metasploit.

Metasploit offentliggør ofte angreb lavet med udgangspunkt i Microsoft-sårbarheder.

Men folk skal ikke gå i panik, tilføjer Josh Abraham. "Den dårlige nyhed for angriberne er, at de fleste af sårbarhederne kræver bruger-interaktion," fortæller han i en e-mail.

Det er essentielt at få lappet sårbarheder, inden angrebene begynder. Brugerne bliver ufrivilligt deltagere i et kapløb, der blev indledt i tirsdags, siger Jason Miller, der er data and security team manager hos sikkerhedsfirmaet Shavlink Technologies.

"Og det er ikke et kapløb, man har lyst til at tabe," tilføjer han.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere