Artikel top billede

Statens it-leverandører må ruste sig til skrappe krav

Der vil komme til at ske ændringer i forholdet mellem it-leverandører og det offentlige.

Læs også: Sådan vil it-chefer tackle leverandører i fremtiden.

Staten vil i de kommende år lægge øget vægt på at professionalisere arbejdet med it-projekter i staten.

Sådan lyder det fra Lone Strøm, administrerende direktør i Statens IT, der dermed følger lægger sig i kølvandet på en fremherskende tendens i det offentlige system. Den kan du læse mere om her.

Den øgede professionalisering vil tage udgangspunkt i de nye tiltag, som netop er besluttet på baggrund af it-redegørelsen "Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten", forklarer Lone Strøm.

Den direkte konsekvens vil være, at der vil komme ændringer i forholdet mellem it-leverandører og det offentlige.

"It-redegørelsen, som netop er offentliggjort, vil medføre, at der skal arbejdes mere målrettet med professionalisering af de statslige it-projekter. Det vil få betydning for, hvordan vi samarbejder med leverandørerne for eksempel i form af udbud. Det vil stille krav til både leverandører og Statens IT om at få samspillet til at fungere mere optimalt," siger hun.

Statslige investeringer i fremtiden

Hvad bliver de tre vigtigste it-indsatsområder for staten i fremtiden? Og hvorfor? Gerne med udgangspunkt i Statens It.

"For Statens It, som nyetableret leverandør af it-services, er det vigtigt at få konsolideret forretningen og dermed skabe forudsætningerne for, at vi også fremadrettet kan levere sikker og stabil drift til vores kunder," siger direktør Lone Strøm fra Statens IT.

Hun peger på, at for staten som helhed vil de vigtigste indsatsområder være:

"Konsolideringen af statens it-løsninger, yderligere digitalisering af de statslige services og flere fælles statslige it-løsninger. Alle tre ting skal give mulighed for effektivisering, service- og kvalitetsforbedringer," siger hun

Generelt i staten har hun nogle bud.

"Nogle umiddelbare bud på fremtidige it-mæssige investeringsområder i staten generelt kunne dog være udbredelse af en mere standardiseret it-infrastruktur, øget grad af virtualisering og øget fokus på fælles statslige digitale løsninger," siger Lone Strøm.

Læs også: Sådan vil it-chefer tackle leverandører i fremtiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere