Artikel top billede

Foto: Lars Mikkelsen

Lufthavn satser på fremdrift i 100 projekter samtidig

Vi har talt med 10 it-ansvarlige om, hvilke opgaver de skal i gang med efter ferien, om de vigtigste teknologier og om krisens efterveer. I dag er det Christian Poulsen fra Københavns Lufthavne, der svarer.

Christian Poulsen,
CIO i Københavns Lufthavne A/S (CPH)

Hvordan følger du med i arbejdsrelaterede emner, mens du holder sommerferie?

"I CPH har vi netop leveret en mobil enhed, inklusiv mobil adgang til mail og intranet, til alle 2.000 medarbejdere. Det betyder, at alle ansatte direkte fra deres iPhone eller Nokia-telefon kan få forbindelse til vores intranet og læse deres mail.

Fra intranettet har vi nyhedsovervågning og direkte adgang til vores elektroniske samarbejdsrum, så at følge med i forretningen er faktisk næsten for fristende og let fra ferien. Der er ingen tvivl om, at mail og sms også vil være vigtige livliner. I CPH bruger vi for eksempel sms til driftskritiske informationer, så vi i ledelsen altid er opdaterede og kan sikre de nødvendige tiltag."

Hvilke it-opgaver er vigtigst i it-afdelingen i sommerperioden?

"Som alle årets 365 dage er det fokus på fremdrift i vores over 100 projekter samt stabil drift af de mange it-systemer, der understøtter driften af lufthavnen. Hen over sommeren, hvor vi har rigtig mange "store" rejsedage, er konsekvenserne af manglende it-understøttelse dog særdeles kritisk.

En god rejseoplevelse for passagererne er det primære, og det betyder, at CPH's it-systemer skal understøtte vores kunders samlede rejseoplevelse."

Hvad bliver din største arbejdsmæssige udfordring i efteråret?

"CPH IT har en række højt prioriterede projekter, der skal leveres i løbet af 2010. Eksempelvis et helt nyt redundant datacenter, opgradering af vores it-systemer til bagagehåndtering, øget serverkapacitet, med videre.

Hen over efteråret skifter fokus til også at omfatte levering af en række mere direkte forretningsunderstøttende it-systemer. Blandt andet bygger vi jo en ny terminal, CPH Swift, og it-leverancerne til det er rent faktisk året største it-projekt målt i investeringskroner."

Hvilke overordnede it-dagsordener regner du for vigtigst netop nu?

"Jeg mener ikke, der skal være en speciel it-dagsorden. It skal til enhver tid være 100 procent i "sync" med forretningen. Det er virksomhedens forretningsmæssige mål, der dikterer it's agenda.

Derudover har it også en forpligtigelse til at sørge for at "klæde forretningen på" herunder til inspirere og vise de vidunderlige muligheder, teknologien giver. It spiller en væsentlig rolle i dataopsamling, forædling af data og udveksling af information, så alle aktører kan levere deres del af værdikæden "just-in-time"."

Nævn tre teknologier, som du har store forventninger til?

CPH har allerede meget glæde af servervirtualisering, men vi forventer endnu mere af dette område, blandt andet i form af realisering af det udbytte, der ligger i konceptet - inklusiv øget fleksibilitet, lavere driftsomkostninger og lavere strømforbrug.

På længere sigt forventer jeg mig meget af hele Cloud-konceptet, primært på grund af de gode muligheder for fleksibilitet og redundans. Endelig er jeg særdeles begejstret for de mange muligheder, mobility giver virksomheden og den enkelte bruger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere