Artikel top billede

Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Maersk-CIO satser på differentierede services

Vi har talt med 10 it-ansvarlige om, hvilke opgaver de skal i gang med efter ferien, om de vigtigste teknologier og om krisens efterveer. I dag er det Thomas Okke Frahm fra Maersk Drilling, der svarer.

Thomas Okke Frahm,
CIO for Maersk Drilling, Maersk FPSO, Maersk LNG og Maersk Supply Service

Hvilke tre teknologier har du store forventninger til inden for den nærmeste fremtid?

"Cloud Services er en god og effektiv måde at introducere standardiserede it-services med høj gennemsigtighed i forhold til SLA og pris. Samtidig er det en god måde at få omstillet it-afdelingen til at fokusere på de værdiskabende processer frem for på de generiske services, der kan leveres via skyen.

Som SAP-bruger bliver det også spændende at se, hvorledes SAP vil udnytte Sybase-opkøbet.Telepresence og andre HD-videokonferencemetoder er også interessante at følge. Flere leverandører arbejder på at kunne levere forskellige produkter på linier med begrænset båndbredde og høj latency."

Hvad bliver din største arbejdsmæssige udfordring i efteråret?

"It-afdelingen har i samarbejde med operationsafdelingerne igangsat en række simplificerings- og standardiseringsprojekter. Efterårets vigtigste opgave er at sikre, at der bliver leveret til disse projekter i 2010."

Hvilke overordnede it-dagsordener regner du for vigtigst netop nu?

"Jeg tror, at differentierede it-services bliver det næste store projekt i de forretningsenheder, min afdeling leverer services til - og for den sags skyld også i andre virksomheder.

For at øge effektiviteten samtidig med at omkostningerne holdes nede, må visse dele af en virksomhed indstille sig på såkaldt "good enough computing", samtidig med at andre dele af virksomheden vil opleve forbedrede services til de processer, der er vigtigst for værdiskabelsen i den enkelte virksomhed.

Jeg mener også, at tiden er moden til, at it-funktionerne kigger på, hvordan man kan åbne for de stramme standarder, man har indført over de sidste mange år. "Consumerization" har medført, at mange brugere har privat it-udstyr, der er kraftigere og bedre end det, virksomheden stiller til rådighed.

Jeg mener, at man med fordel kunne udvikle og tilbyde services, der kunne bruges på både privat og virksomhedsudleveret udstyr. Det er min tese, at mange brugere vil blive langt mere tilfredse, hvis de kunne anvende det udstyr, de bedst kan lide."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere