Avatar billede steenolsen1 Nybegynder
10. januar 2005 - 18:23 Der er 5 kommentarer

Vurdering af nyt site

Hej,

Vi har netop lanceret en ny version af vores website, og kunne godt tænke os at høre hvad I synes om det? Det gælder både designet, indholdet og "helheden".

På forhånd tak for jeres tid 

I kan se sitet her: http://effort.dk/
Mvh
Steen
Avatar billede steffansteffan Nybegynder
10. januar 2005 - 18:30 #1
hehe hej Steen, Steffan her :D

Jeg synes personligt det er et fedt design, har stil men stadig forholdsvis simpelt.
Den første ting man ligger mærke til hvis man er firefox bruger er at den ikke viser "Tilmeld dig vores nyhedsbrev..." rigtig det går over kanten/rammen.
I det hele taget er der ikke de store ting, men jeg vil lige beskrive de små ting:

1. Synes der er for hård overgang i topbanneret fra selve den blå/grå baggrunds farve og ind til plante billede. Prøv og leg med nogle lys eller blur overgange.

2. Ville gerne ha at felterne på nyhedsbrevet fik lidt luft imellem sig, de står fortæt oven over hinaden.

3. Og så passer det ikke ind at du bruger kursiv lige midt i det hele. Hvis du vil fremhæve det, så brug fed.

Men i det hele taget et gennemtænkt, prof, overskuligt og en lækker opsætning.
Og du har gode overgange, undtagen lige det i toppen, men her tænker jeg på baggrundsfarverne, det virker rigtig godt med de fade effekter.
Fortsæt med det gode arbejde steen ;)
Avatar billede Slettet bruger
10. januar 2005 - 22:11 #2
- Fy den er langsom. Kører den på en 9600 baud modem?
- Overskrifterne kunne jeg godt tænke mig var en lækker grafik
- "Seneste nyt" og nyhederne skal have lidt mere luft, de ser lidt sammenklemte ud
- Er der en bund på siden som jeg ikke kan se? Det ser så uafsluttet ud, nærmest som om siden ikke kunne læses færdig
- Du sætter hverken html starttag/sluttag, doctype eller tegnsæt...Godt at min browser har lært at gætte sig frem, men skulle vi tolke HTML helt korrekt burde din side slet ikke kunne vises. Ikke det bedste eksempel fra et firma der laver...hjemmesider
- Farvevalget er dejligt friskt, men overvej om links skal have samme farve som teksten, det er ret svært at gætte sig til hvad der er links, især når du fjerner min understregning, og endda er så fræk at lave understreget tekst, der så _IKKE_ er links. Fy fy...
- "Tilmeld" knappen er noget kedelig, lav en grafisk knap
- Og så er HTML altså ikke et programmeringssprog, og det bliver det heller ikke uanset hvor mange gange du fejlagtigt skriver dette. HTML er et markup sprog.
Avatar billede eculeus Nybegynder
11. januar 2005 - 11:19 #3
Jeg har ikke så meget at tilføje udover at jeg faktisk godt kan lide den skarpe overgang mellem Topbanner og side. Og de links er ret irriterende.. Hvis de i det mindste havde en hoverfarve. Jeg ville helst have, at de var en anden farve end teksten og at underline kom som en hovereffekt. Og den tekst I ellers har understreget for at fremhæve dem, burde nok hellere være fed.
Det ville være en god ide, at lægge jeres typografiark ind separat. Det betyder selvfølgelig ikke noget, hvis I kører siden gennem kun ét php-dokument. Men hvis index.php bare bruges til at inkludere de kaldte sider at det i hvert fald en idé.
Jeg kan heller ikke så godt lide at I bruger font-tags.
I burde nok også lige køre siden igennem en valideringsmaskine.
Avatar billede t_madsen Nybegynder
11. januar 2005 - 15:11 #4
Har lige et par ting, som nok er lidt af et temperamentspørgsmål begge to.

1. Jeg synes personligt at det er rart at teksten, hvor man kan tilmelde sig gratis tips skulle forsvinde når man klikker på feltet, hvis man så vælger ikke at skrive noget i feltet, skulle den oprindelige tekst ("Indtast dit navn" / "Indtast din email") komme tilbage igen.

2. Siden har nogle gange brug for en scrollbar, nogle gange ikke. Det gør at indholdet flytter sig den smule, som scrollbaren fylder ude i siden, hvad med bare at sætte den til at være der hele tiden?

Og så lige en ting til, seneste nyt punkterne smider en mysql_fetch_assoc(): supplied argument is not a valid MySQL result resource
Avatar billede steenolsen1 Nybegynder
11. januar 2005 - 17:24 #5
Hej,

tak for jeres inputs indtil nu. Jeg har lavet et par småtilrettelser - t_madsen tak for info omkring fejlen på nyhedssiden :-)

Med hensyn til hastigheden af siden, så var det min udbyders statistiksystem, der forsinkede siden helt vildt! Det er løst nu, fordi jeg ganske enkelt har slettet det. Det er et spørgsmål om få dage, før jeg kommer over på min egen server, og så spiller det :-)

Jeg evaluerer alle inputs når der er gået lidt mere tid. Men som sagt, så tak for hjælpen indtil videre!
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester