TDC's bredbånd når 50 Mbit i København og Århus

Bor du i København eller Århus, kan du nu få bredbånd med op til 50 Mbit, mens resten af landet må vente lidt længere. Se her, hvornår du kan få turbo på nettet, og ikke mindst hvad det koster.

Det er ikke mere end et par år siden, at TDC i deres annoncer kaldte en blodfattig 256 Kbit linie for bredbånd.

Men heldigvis er der kommet nye boller på suppen, og telegiganten er nu parat med 50 Mbit bredbånd til de heldige i København og Århus.

Teknikken bag den hurtige forbindelse hedder VSDL2 og er dermed et skift fra ADSL og ADSL2+ teknologien. Det interessante er imidlertid, at mens fiberforbindelser kræver ekstra gravearbejde, opnår VSDL-forbindelsen hastigheden over traditionelt kobber.

VDSL2 (Very high bit rate DSL) er tredje generation bredbånd. Første generation var ADSL med hastigheder på op til 8 Mbit/s). Anden generation var ADSL2+, og den kan arbejde med hastigheder på op til cirka 25 Mbit/s over kortere afstande. Teoretisk kan VSDL2 tilbyde symmetriske hastigheder på op til 100 Mbit/s, men dem må vi vente på lidt endnu.

TDC’s vicedirektør Jesper Bjerre oplyser, at mens 50 Mbit starter i landets to største byer, så fortsætter udrulningen i de kommende uger, og inden første kvartal er slut, vil teknologien være tilgængelig i de 100 største byområder svarende til op mod halvdelen af landets husstande.

Om du kan få den høje hastighed, som med 50 Mbit download og 2 Mbit upload, kommer til at koste 549 kroner per måned, kommer an på, hvor langt du bor fra den nærmeste central.

Ifølge TDC vil hastigheder på op til 50 Mbit typisk kun kunne leveres til kunder, der bor op til 500-600 meter fra centralen. For at mindske denne afstand planlægger TDC at udbygge nettet med såkaldte 'fremskudte DSLAM', hvor VDSL2-udstyret placeres i installationsskabe i eksempelvis villakvarterer. TDC planlægger at etablere de første 225 af disse skabe i 2008.

Høj hastighed ikke uden problemer
TDC fremhæver, at den høje hastighed er ideel, hvis man vil bruge det til at se HDTV, leje film eller høre musik via bredbånd, men erkender samtidig at der nok går nogle år, før vi for alvor ser tjenester, der udnytter den store hastighed.

Indtil da vil den høje hastighed nok mest være som en Ferrari en morgen på Ring 3 i København: flot at se på og hurtig - hvis bare alle de andre ville flytte sig lidt.

Handler det blot om at surfe hurtigere, er det også tvivlsomt, om du vil kunne mærke en forskel på 20 Mbit og 50 Mbit, da hjemmesidens ejer også skal følge med, når det kommer til udstyr og uploadhastighed.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Test Manager

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Alsidig testmanager til udvikling af vigtige IT-systemer

Netcompany A/S

Software Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere