De 10 mest læste historier i 2007

I løbet af 2007 har pcworld.dk vist 30 millioner sider fordelt på over 1.400 artikler. Men hvad var det mest populære i 2007? Vi har samlet de 10 mest læste artikler på pcworld.dk fra 2007. Læs her hvad du - måske - er gået glip af.

De 10 mest læste historier i 2007

Hver måned besøger knapt 238.000 personer pcworld.dk - ifølge Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM) som står for den officielle del af de danske trafikmålinger.

Men hvad læser alle de besøgende?

Vi har en oversigt over de 10 mest populære artikler fra pcworld.dk i 2007.

1. Fem gange GPS til bilferien

GPS-navigation er fortsat noget af det allermest interessante stof, vi kan skrive om, og pcworld.dk’s dygtige Kasper Hyllested blogger da også løs på GPS-bloggen om navigation. Men ud over det kan han også tage æren for den mest læste artikel i 2007: Testen af fem GPS-navigatorer fra blandt andet Garmin, Mio og Nokia.

Læs testen af de fem GPS-navigatorer her.

2. HD-tv for alle pengene

Flade tv er storsælgeren i 2007. Og når det er fladt, så skal det også være med HD-mulighed, på trods af at de færreste endnu har adgang til HD-indholdet i den høje kvalitet. Men det er jo fremtidssikret – og det har sikret testen af seks såkaldte Full-HD fjernsyn.

Se testen her

3. Her er den bedste gratis antivirus

Gratis er altid godt - specielt, når det sikrer din pc. Kenneth Bernholm, manden bag pcworld.dk’s mange populære torsdagstip, skabte overblikket over de fem bedste gratis antivirusprogrammer. Det budskab var populært og er pcworld.dk’s tredje mest læste artikel i 2007.

Læs testen her

4. Seks LCD-tv under 15.000 kroner

På redaktionen kan vi godt lide ny teknologi, men vi har også huslejer, budgetkonti og børneopsparinger, som skal passes. Efter læsernes reaktion at dømme, så har de fleste det på samme måde - for årets fjerde mest læste historie præsenterer seks populære LCD-tv til maksimalt 15.000 kroner. Flere af dem er faldet yderligere i pris siden.

Læs testen her

5. Gode og gratis spil (del I)

Nye spil koster hurtigt på den forkerte side af 300 kroner, men nettet er fyldt med gode og gratis spil. Vi fandt de 13 bedste spil og præsenterede de første seks af dem i denne artikel. Tag et kig, men pas på! Der er flere tidsrøvere imellem.

Læs oversigten over de gratis spil her

6. Hastighedsdyst: XP mod Vista

Årets første måneder bød på Microsofts nye styresystem kaldet Windows Vista. Vi dækkede lanceringen, men havde også hurtigt en test af hastigheden klar. Vi sammenlignede forgængeren Windows XP med Windows Vista - og var ikke lagt helt ned af forbedringerne.

Læs artiklen her

7. Seks køreklare GPS’er

Både på første og syvendepladsen er der dømt GPS. Inspireret af årets første test var vi klar med seks GPS-navigatorer i juli måned. Her var der modeller fra Garmin, Tomtom, Navman og Mio med.

Find vej til testen her

8. Fire harddiskoptagere i nærkamp

Harddiskoptagere gør med et slag din komplette VHS-samling af Jean-Claude Van Damme-film værdiløs. Men selvom tabet kan være stort, så er gevinsten større. For ikke alene kan du nemt springe over reklamerne, tv-stationernes selvpromovering og de kedelige kærlighedsscener - men du slipper også for båndsalat og en reol fyldt med falske plastikbogrygge, der dækker over tvivlsomme VHS-bånd.

Derfor testede vi i august fire gode harddiskoptagere fra JVC, Sony, Pioneer og Panasonic.

Læs testen her

9. Gates’ gratis glæder

Microsofts stifter, den ranglede og bebrillede it-inspiration til Harry Potter, har en evne til at vække både beundring og had. Men uanset hvad Linux- og MAC-folket mener om Bill Gates og Microsoft, så findes der faktisk et hav af gratis software fra it-giganten.

Vi har samlet de 50 bedste gratis downloads fra Microsoft, hvor der er kræs til både Windows XP og Windows Vista.

Gør plads på harddisken til 50 downloads og læs bagefter artiklen her

10. Bærbare spillemonstre

Skal der spilles på din bærbare pc, så kræver det en stor skærm, et kraftigt grafikkort og en spækket tegnebog. Men før du pantsætter din førstefødte, sælger svigermor til hvid slavehandel og tager en avisrute i morgentimerne, kunne det være smart at finde den bedste bærbare spille-pc.

Det synes en overvældende del af pcworld.dk’s læsere i hvert fald. For testen af fem bærbare spillemonstre blev den tiende mest læste artikel på pcworld.dk i 2007.

Du kan læse testen lige her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere