Video: Snød sig til en million venner

Med en orm infiltrerede amerikaneren Samy Kamkar MySpace og fik en million venner på rekordtid. Her fortæller han om snyderiet, som betyder, at han i dag ikke må røre en computer.

Det gælder om at skabe netværk og finde venner på de mange sociale webtjenester, der i øjeblikket dukker op på nettet hurtigere end Amin Jensen kan æde en flødekage.

Selv statsminister Anders Fogh Rasmussen har gjort et stort nummer ud af, at han i løbet af den forgangne valgkamp fik 4.000 venner via sin Facebook-profil.

4.000 er dog et udsædvanligt lille tal sammenlignet med amerikaneren Samy Kamkars vennekreds. Den nåede nemlig op på en million venner på blot en dags tid.

Og nej, den 21-årige Samy Kamkar er ikke nogen Brad Pitt eller George Clooney – til gengæld er han rigtig dygtig til at kode. Derfor skabte han en orm, der infiltrerede Myspace.com, og derfor kunne han på rekordtid snyde sig til de mange venner. Ormen udnyttede et sikkerhedshul, der ganske enkelt automatisk gjorde ham til ven med alt og alle.

Snyderiet blev dog opdaget, og Samy Kamkar fik en dom, for hvad der betegnes som den første web 2.0-orm. Dommen betyder, at han i dag ikke må røre en computer.

Under en it-sikkerhedskonference i San Jose i Californien optrådte Samy Kamkar for første gang offentligt siden dommen, og han blev behandlet som en berømthed. Samy Kamkar havde dog noget svært ved at skabe sit PowerPoint-oplæg til konferencen, da han ifølge dommen ikke må bruge nogen computere. Derfor dikterede han hele teksten til en ven.

Hvis Samy Kamkar holder sine fingre i ro, må han igen begynde at lege med computere om et par måneder.

Her er et videoindslag fra sikkerhedskonferencen, hvor Samy Kamkar fortæller lidt om, hvordan han pludselig fik en million venner med hjælp fra en orm:

(Video er blevet fjernet)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere