Dell sælger computere med Linux

De store pc-producenter har ikke været meget for at kaste sig over Linux. Men nu er Dell klar med tre computere, som fra fødslen er udstyret med Ubuntu 7.04.

Selv om Linux er gratis, er der fortsat installeret Windows på hovedparten af verdens computere.

Men Open Source alternativet er efterhånden ved at komme ind i det fine selskab, og pc-producenterne har fået øjnene op for styresystemet.

Senest har Dell lanceret tre nye computere, som har Linux installeret fra fødslen. Det er versionen Ubuntu 7.04, som er installeret på to stationære og en enkelt bærbar computer.

Alle computere vil have Intel Core 2 Duo processorer indenbords.

De to stationære vil have en gigabyte ram og 250 gigabyte harddisk, mens den bærbare som udgangspunkt nøjes med 512 megabyte ram og 80 gigabyte harddisk. Det er dog muligt selv at konfigurere maskinerne for at give dem mere power.

Prisen begynder ved 599 dollar, cirka 3.300 kroner, for den bærbare computer, mens de stationære, Dimension E520 og XPS 410n, koster henholdsvis 599 og 849 dollar, cirka 3.300 og 4.700 kroner

Det bliver i første omgang kun amerikanerne, som kan købe de nye computere med Linux indenbords. Men hvis det bliver en succes, vil Dell overveje også at sælge maskinerne i andre lande, herunder Danmark.

Og Linux er ikke helt så fremmed for Dell, som man måske skulle tro. Ifølge IDG News Service kører grundlæggeren, Michael Dell, faktisk Ubuntu 7.04 på sin private bærbare computer.

Ud over Dell har HP og Lenovo også flirtet med Linux på deres maskiner.

Hvis du vil vide mere om Linux, så snyd ikke dig selv for vores test her.

Du kan i øvrigt få en grundig indsigt i livet med Ubuntu i Computerworlds Linux-blog, der handler om det gratis styresystem. Læs mere her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere