Samsungs UMPC får ansigtsløftning

Lettere, mere kraftfuld og højere skærmopløsning. Samsung har givet sin lille håndholdte computer Q1 en seriøs ansigtsløftning.

Den store it-messe CeBIT er netop skudt i gang i Tyskland, og produktnyhederne begynder at strømme ud fra hallerne i Hannover.

Sidste år var det UMPC’er (Ultra Mobile PC), som var det store trækplaster, og også i år er der fokus på de små håndholdte computere med trykfølsomme skærme.

Samsung har givet sin model Q1, der blev introduceret for et år siden, en seriøs ansigtsløftning. Nu hedder den Q1 Ultra.

Den vejer 690 gram, og dermed er den 12 procent lettere end sin forgænger. Det skyldes, at UMPC’en er blevet lidt mindre, og den måler nu 22,8 centimeter i bredden, 12,4 centimeter i højden og er 2,4 centimeter tyk.

Den syv tommer store LCD-skærmen er trykfølsom. Opløsningen er gået fra 800 gange 480 pixels på den gamle model til nu 1024 gange 600 pixels.

Processoren er på 800 MHz fra Intel, og der gemmer sig en gigabyte DDR2 ram under kølerhjelmen. Det er muligt at tilslutte et tastatur til UMPC’en via USB-porten på den lille, håndholdte computer, der understøtter HSDPA (også kaldet Turbo 3G), WiMax, WiFi og Bluetooth.

Som ekstra tilbehør kan Samsungs model få tilføjet fingeraftrykslæser, digitalkamera og GPS.

Tidligere kørte Q1 en version af Windows XP, mens den nye har Windows Vista indenbords.

Du kan i dette videoklip se en demonstration af Samsungs UMPC:

Det er endnu ikke klart, hvor meget Samsung Q1 Ultra kommer til at koste, den skulle dog sættes til salg i løbet af maj. Men vi skal ikke regne med at se den herhjemme, da Samsung tidligere har afvist at sende Q1 ud i de danske butikker, da markedet ganske enkelt er for småt.

Selv om Danmark indtil videre er blevet forbigået, når det gælder UMPC’er, varer det formentlig ikke længere, før vi kan se nærmere på Medions bud på en håndholdt computer med trykfølsom skærm. Den kan du læse meget mere om her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere