Det er kort tid siden, at SanDisk lancerede MicroSD Multi SD Kit. Det består af et microSD-kort og to adaptere til miniSD og til standard SD. På den måde er du sikker på, at dit SD-kort passer ind i digitalkameraet, MP3-afspilleren eller mobiltelefonen.
Kingston har ligeledes tænkt tanken og er klar med et microSD-kort på en gigabyte, som ledsages af to adaptere til standard SD- og miniSD-kort.
Det er især mange nye mobiler, som har plads til microSD-kort, og med adapteren kan du flytte data frem og tilbage mellem telefonen og eksempelvis en bærbar computer.
- Nu hvor der for alvor sker en stor udvikling for microSD-formatet med de multifunktionelle mobiltelefoner, ser vi et hul til markedet for dette meget praktiske produkt. Nu kan man bruge alle tre SD-formater på sine apparater uden at skulle købe tre forskellige kort af samme kapacitet, siger Lars Christensen, dansk Country Manager hos Kingston Technology.
Kingstons en gigabyte microSD-kort med adaptere koster omkring 200 kroner, og det skulle være ude i butikkerne nu.
Det er endnu ingen pris på SanDisks MicroSD Multi SD Kit.