Trådløst superbredbånd på farten

Om få dage bliver det muligt at få 3 Mbps bredbånd med i den bærbare. Det sker, når teleselskabet 3 lancerer sin nye Turbo 3G-tjeneste, der bygger på HSDPA-teknologien. PC World har testet og anmeldt den hurtige teknologi.

Trådløst superbredbånd på farten

Er du tit på farten, eller bor du blot et sted, hvor bredbånd ikke er praktisk muligt, så er svaret enten WiMAX eller Turbo 3G (også kaldet HSDPA).

Indtil nu har løsningen via telenettet været for langsom, med maksimum 380 Kbps via det nuværende 3G-net, og for dyr med horrible priser på mellem 10 og 20 kroner per megabyte.

Med Turbo 3G fra teleselskabet 3 ændrer det billede sig. Priserne starter på 299 kroner for 1,5 Mbps og 499 for 3,0 Mbps - og med i prisen følger muligheden for at hente op til 10 gigabyte data om måneden.

3 kalder det fri trafik, men ønsker samtidig at sætte bremserne i for eventuelle mobile filmpirater.

Let installation

Til PC Worlds test modtog vi et PC Card til den bærbare pc samt et USB-modem til Turbo 3G.

Særligt PC Card'et var en positiv oplevelse. I første omgang bandede vi over den manglende driver-cd, men ved at studere den medfølgende instruktion blev det klart, at kortet blot skulle smuttes i porten.

Derefter fandt Lenovo X60s, som vi anvendte i testen, let kortet samt de drivere, der var præinstalleret på kortet. Smart, for det giver mulighed for let at flytte kortet over i en anden maskine, mens du er på farten.

Selve softwaren kunne ikke være lettere. Alt hvad du behøver kan stå i en enkelt vindue på skærmen, og du skal kun tage stilling til, om du vil tilslutte eller frakoble forbindelsen, og om du vil beskytte din forbindelse med PIN-kode. Det sidste er nok en god idé, specielt når man husker, hvor mange bærbare der hvert år glemmes i Københavns Lufthavn.

En positiv oplevelse var, at 3G-kortet ikke stikker mere end 6-7 millimeter ud på siden af pc'en. En vigtig ting, når man nu har investeret i en lille bærbar. De fleste steder var vi i stand til at opnå forbindelse, uden antennen var foldet ud, men er du et sted med svingende forbindelse, kan den lille antenne betyde ret så meget. Vi oplevede i hvert fald, at forbindelsens status i det medfølgende software ofte gik fra god til excellent ved at vippe antennen ud.

God hastighed

Men uanset om kortet er lille og softwaren nem at bruge, så er det mest centrale for Turbo 3G hastigheden.

Her skuffer tjenesten ikke. I første omgang er der adgang til Turbo 3G på Sjælland, mens nettet i løbet af 2007 vil blive udbygget til Jylland og Fyn.

Det passer også fint med vores oplevelse, som viste, at vi i Valby og Herlev ved København opnåede tæt på de forventede 3 Mbit/s, hvilket svarer rimeligt til den maksimale teoretiske hastighed på 3,6 Mbps.

I Grenaa samt i Aalborg kørte vi derimod på det ordinære 3G-netværk, med hastigheder på 300-340 Kbit/s. Det er generelt fine hastigheder og væsentligt hurtigere end det såkaldte bredbånd, som nogle teleselskaber har tv-annoncer for.

Vil du gerne have den høje hastighed med andre steder end på den bærbare, så findes der også mobiltelefoner med indbygget Turbo 3G eller HSDPA. En del understøtter kun den lave hastighed på 1,5 til 1,8 Mbps i nogle telefoner, mens andre understøtter den fulde hastighed på 3,0 Mbps.

Motorola har telefonerne MOTORAZR xx og MOTORAZR maxx, som vi har omtalt her. Er du mere til smarte telefoner, så har HTC begået P3600, som er en smartphone baseret på Windows Mobile og med HSDPA understøttelse. Se PC Worlds omtale her.

Sværger du mere til TDC eller Sonofon, så er meldingen her, at begge firmaer pusler med HSDPA. Både TDC og Sonofon regner med at lancere produkter baseret på standarden i 2007, men kan endnu ikke sige noget om priser eller endelige lanceringsdatoer.

Turbo 3G kan bestilles hos teleselskabet 3 fra den 22. januar 2007.

PC World giver teleselskabet 3's 3G-tjeneste karakteren fire ud af seks. Når prisen kommer længere ned, og udbredelsen af netværket forbedres, har den dog potentialet til et femtal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere