Milliardfusk med piratprodukter
Sidste år skulle en af PC Worlds læsere have en mus til sin notebook nummer to. Da han allerede havde en Logitech Mouseman Traveller – som han var glad for – gik han på jagt efter en af samme slags.
Heldet var med ham, han fandt en dansk netbutik, der solgte musen for blot 120 kroner.
– Prisen var kun godt det halve af, hvad musen ellers kostede. Men musen havde været på markedet et stykke tid, og jeg tænkte, at der nok var tale om et overskudslager. Så jeg bestilte to styk, fortæller læseren, der foretrækker at være anonym.
Han modtog sine varer, og umiddelbart var der intet galt; musene lignede og fungerede næsten som den, han allerede ejede. Dog var ledningen en smule længere, musenes følsomhed var en anden og rullehjulet virkede ikke som ekstra knap.
– Jeg beholdt musene, for jeg troede, at de måske stammede fra en billigere produktserie. Først senere slog det mig, at der nok var tale om kopier, fortæller læseren.
Baseret på produktbeskrivelse og billedmateriale formoder Logitech da også, at vores læser har været offer for en kopipirat, selv om det vil kræve en teknisk undersøgelse at fastslå det med sikkerhed.
Kriminalitet på verdensplan
Dette er ikke nogen usædvanlig historie i global sammenhæng. I 2003 anslog det internationale økonomiske netværk, World Economic Forum, at markedet for piratkopierede produkter med en anslået værdi på mere end 450 milliarder euro tårnede sig op over alle andre former for organiseret kriminalitet – og at markedet var i hastig vækst på tværs af stort set alle brancher.
Allerede i 1998 anslog OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) således, at markedet for forfalskninger udgjorde helt op mod syv procent af den samlede verdenshandel. I dag skønnes tallet at ligge på 10 til 15 procent.
Det ville være mystisk, om it-branchen gik ram forbi, og det da – ifølge det respekterede amerikanske branchemagasin IEEE Spectrum – heller ikke tilfældet.
Magasinet beretter, at da U.S. Customs and Border Protection opgjorde antallet af konfiskerede vareforsendelser for hele 2004, lå hele fire it-relaterede produktgrupper på top ti over de mest forfalskede produkttyper.
En global producentgruppe, bestående af blandt andet HP og Cisco, citeres samtidig for at anslå, at helt op mod ti procent af al elektronik og it-hardware, der sælges på verdensplan, er forfalsket. Samt at industrien på dén bekostning går glip af op mod 100 milliarder dollars i direkte salgsindtægter om året.
Alt kopieres
En artikelsøgning på Google viser da også med al ønskelig tydelighed, at hele kongerækken af virksomheder – fra Intel, HP, Apple, Sony, Nokia, Microsoft og Sony-Ericsson over Cisco og SanDisk til kameraproducenter som Nikon og Canon – på globalt plan har problemet inde på livet.
Og det er ikke kun mus, tastaturer, batterier og MP3-afspillere, der kopieres, men også kostbare mærkevareprocessorer, ram-kredse, netværksudstyr, bund- og grafikkort og så videre. Kort sagt alt, der kan sættes strøm til.
Tendensen er, at kopisterne primært kaster sig over mærkevarer, hvor den faktiske produktionspris er væsentligt lavere end salgsprisen på originalen.
Dette skyldes, at piraterne ikke er nødt til at betale for eksempelvis produktudvikling, design og markedsføring. De lever i stedet rigtig godt af, at andre gør arbejdet for dem.
Bekymrede virksomheder
Ingen ved, hvor mange af de falske it-produkter, der ender i Danmark; piratvirksomhederne har i sagens natur ingen organisation, man kan spørge.
En anden forklaring på usikkerheden er, at de fleste virksomheder i it-branchen, PC World har talt med, enten bagatelliserer problemet eller får akut ulyst til at udtale sig, når snakken falder på forfalskninger.
Eksempelvis replicerede en Apple-talsmand blot med “I’d decline to participate on this subject” på vores spørgsmål. På trods af, at Apple står bag nogle af de mest eftertragtede gadgets på det globale marked.
Og selv om netop Apple i marts udsendte en global advarsel til sine servicepartnere om, at der var falske iPods i omløb. Inklusive billeder af henholdsvis forfalskede og originale enheder.
Endelig er en del af de kopiprodukter, der slipper igennem til vestlige markeder, så vellignende og velfungerende, at forbrugerne ikke fatter mistanke. Selv efter at produktet er pakket ud og taget i brug.
De repræsentanter for det danske producent-, distributør- og forhandlermiljø, som faktisk ville udtale sig – de fleste dog anonymt – er enige om, at problemet eksisterer, også på lokalt plan.
Omvendt pointeres det, at mange virksomheder er bange for, at forbrugerne går uden om deres produkter af frygt for at købe en kopi, hvis virksomhederne offentligt erkender, at deres produkter forfalskes.
Pressen som medspiller
Her adskiller netop Logitech sig ved en usædvanlig åbenhed. I august 2004 tilbageholdt de danske toldmyndigheder 10.000 forfalskede Logitech-mus, der formentlig skulle have været solgt i USA og Europa.
Men hvor det mere er reglen end undtagelsen, at dén slags sager ender i stilfærdige forlig bag advokatfirmaernes døre, slæbte Logitech både den amerikanske modtager og kinesiske afsender i Sø- og Handelsretten.
Her vandt Logitech med piber og trommer, blev tilkendt en millionerstatning og gav herefter – for rullende kameraer – de 10.000 falske mus en ordentlig krammer med en vejtromle.
Nu er PR-stunts af den karakter ganske vist ikke hverdagskost ifølge Logitechs europæiske talsmand, Ben Starkie. Omvendt pointerer han, at en vis offentlighed omkring piratproblematikken er et af de midler, hvormed Logitech prøver at komme falske produkter til livs.
Dels for at sende et klart signal til kopiproducenter og -importører, dels for at gøre forbrugerne opmærksomme på, hvordan de undgår fænomenet.
– Vi er markedsleder på vores felt og må se i øjnene, at der er nogen, der kopierer vores produkter, hvis de kan slippe af sted med det. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at bekæmpe problemet, så kunderne kan være sikre på kun at finde originale Logitech-produkter i anerkendte butikker. Og det mener jeg faktisk, at de kan være sikre på i dag, siger Ben Starkie.
Nethandel komplicerer sagen
Logitechs præventive indsats udmønter sig ikke blot i løbende overvågning og samarbejde med etablerede butikker og detailhandelskæder, men i lige så høj grad i et tæt samarbejde med både toldmyndigheder og hele distributionsleddet både lokalt, regionalt og på verdensplan.
På den led minimeres risikoen for, at piratkopier gør deres entre på det åbne marked, vurderer Ben Starkie.
Omvendt erkender han som en række andre kilder i it-branchen, at navnlig internethandelen har gjort det sværere for producenterne at holde styr på, hvem der importerer og sælger deres produkter.
– Så finder man en mærkevare til mistænkeligt lav pris i en butik, der ikke er almindeligt anerkendt, bør man være ekstra på vagt. Ellers risikerer man – som jeres læser muligvis gjorde det – at betale for et underlødigt kopiprodukt uden garanti eller nogen af de andre fordele, der følger med et originalt produkt fra eksempelvis Logitech, pointerer Ben Starkie.
Falsk som blæk
Samme pointe lyder fra HP, hvor man fra tid til anden oplever, at virksomhedens blæk- og tonerpatroner forfalskes.
Her skelner man skarpt mellem kopiprodukter – der sælges legalt i alt fra supermarkedskæder til fotobutikker – og deciderede forfalskninger, hvor alle detaljer ned til emballage, indlægssedler og logoer får produkterne til at ligne originalerne på en prik.
– Hvis en forbruger køber en uoriginal printerpatron til en HP-printer, vel vidende at det er en kopi, kan han forvente, at udskriften ikke bliver lige så god som med originalt blæk. Det er en risiko, man kan vælge at løbe som forbruger, og det kan vi ikke gøre noget ved. Men køber forbrugeren en forfalskning, så tror vedkommende, at den grimme udskrift skyldes, at vi producerer dårlige printere, og så rammes vi på vores mærke. Ligeledes er forbrugeren ret beset blevet snydt, siger kommunikationschef Henrik Kirkeskov, HP.
– Vi ved, at der findes forfalskninger på markedet, og vi gør alt, hvad vi kan, for at opspore dem og forhindre, at de når ud til kunderne. Heldigvis har den indsats båret frugt i Danmark, så her er problemet ikke så omfattende for vores vedkommende, vurderer Henrik Kirkeskov.
Han bemærker, at skulle man være så uheldig – i god tro! – at erhverve en forfalsket patron, som efterfølgende ødelægger en HP-printer, vil virksomheden gerne have det at vide og om nødvendigt erstatte printeren.
Vellignede kopier
Det er dog langt fra alle virksomheder, der har ressourcer til at bekæmpe piratkopiering i så vidt omfang som HP og Logitech.
Resultatet er, at man ikke engang behøver at opsøge de mest skumle netbutikker for at finde piratkopierede it-produkter i Danmark. Det siger advokat Hanne Weywardt, partner i advokatfirmaet MAQS Law Firm.
Hun rådgiver blandt andet store erhvervskunder om mærkevareret og fører sager for de, der opdager, at deres produkter kopieres.
– Selv i helt almindelige butikker kan man opleve, at der ligger originale produkter og piratkopier blandet i en udstilling. Det gælder ikke blot tøj og sko, men også elektronik og it-udstyr. Og det kan være komplet umuligt at se forskel med det blotte øje. Ligeledes behøver udsalgsprisen heller ikke nødvendigvis at være mistænkeligt lav, selv om det nu ofte er tilfældet, konstaterer Hanne Weywardt, der i tidens løb har set en del eksempler på nærmest perfekte forfalskninger.
Kædens svage led
Falske varer i biksen er ikke automatisk udtryk for, at butikken prøver at snyde sine kunder. For forhandleren kan sikkert heller ikke se forskel, påpeger Hanne Weywardt.
Kopivaren kan lige så vel være introduceret hos distributøren, importøren eller oftere hos de virksomheder, der sælger til importøren.
Ikke sjældent stammer forfalskningen helt tilbage fra den fabrik, der fremstiller produkterne i oprindelseslandet eller endda fra de underleverandører, der leverer enkeltkomponenter og råstoffer til fabrikken.
Kalkulen er nemlig den enkle, at der er en betydelig økonomisk gevinst at hente for den, der – et eller andet sted i den lange kæde fra råvareproducent til forbruger – får sneget kopivarer ind i systemet.
Ikke kriminelt – for forbrugeren
Men selv om man skal vare sig for kopivarer, behøver man ikke være bange for at klage, hvis man uforvarende har købt et forfalsket produkt, siger Hanne Weywardt.
– Modsat almindelig opfattelse er det faktisk ikke forbudt for en almindelig forbruger at købe et piratkopieret produkt til eget brug i Danmark. Så man risikerer ikke at blive retsforfulgt eller stå til ansvar, hvis man henvender sig til butikken for at få sine penge tilbage – eller hvis man kontakter den virksomhed, hvis produkt er blevet forfalsket. De vil tværtimod ofte blive glade for informationen og høre detaljer omkring købet, påpeger hun. Helt i tråd med meldingen fra HP og Logitech.
At Hanne Weywardt understreger, at man – ikke blot for virksomhedernes skyld – skal undgå piratkopierede produkter, er en helt anden sag.
– Det er konstateret, at piratkopiering er en betydelig indtægtskilde for alt fra mafia til regulær terrorvirksomhed. Det er man med til at støtte, hvis man køber kopivarer.
Men man skal også tænke på sin egen sikkerhed, pointerer Hanne Weywardt. Eftersom kopiprodukterne typisk bygges af de billigst tilgængelige komponenter og uden nogen form for kvalitetskontrol, risikerer man i langt højere grad end med originale mærkevarer, at enheder eller batterier kortslutter.
– Derfor kan produkterne være decideret farlige at anvende, advarer hun.
Taget i tolden
Selv om der ikke er nogen tvivl om, at der findes piratkopierede it-produkter på det danske marked, er det stadig et åbent spørgsmål, hvor stort problemet egentlig er.
Trine Dancygier er afdelingsleder for SKATs indsatsenhed mod varemærkeforfalskning og har i den egenskab været med til at tilbageholde adskillige sendinger piratkopieret hardware og software, der er blevet forsøgt importeret til Danmark.
Hun fortæller, at tilbageholdelserne gerne sker på baggrund af udsendte bulletiner fra virksomheder, der ved, at bestemte produktkopier er i omløb, eller på grundlag af mistanke hos tolderne. For eksempel hvis varepartier ankommer fra lande, hvorfra disse produkttyper sædvanligvis ikke eksporteres legalt.
I disse tilfælde kontakter SKAT de virksomheder, hvorfra produkterne (tilsyneladende) stammer, og lader dem undersøge, om der er tale om piratkopier.
Herefter får virksomheden som udgangspunkt ti dage til enten at frigive varepartiet, rejse sag ved Sø- og Handelsretten eller – som det oftest sker – at indgå et forlig med de involverede.
Huller i nettet
– Vi beslaglægger en del forfalskninger, også af elektroniske varer, og ofte af en karakter så selv fagfolk ikke kan skelne kopi fra original med det blotte øje. Men selv om vi er grundige og har et godt samarbejde med en lang række virksomheder, kan jeg jo ikke med hovedet på blokken love, at vi fanger alle disse forsendelser, erkender Trine Dancygier.
Endelig pointerer hun, at der er mange forsendelser, SKAT slet ikke har ret til at undersøge – nemlig hvis de stammer fra et andet EU-medlemsland. Lykkes det med andre ord at indsmugle kopiprodukter til et land i den Europæiske Union, kan varerne frit sendes rundt mellem landene uden toldmyndighedernes bevågenhed.
I hvilket omfang det sker, ved Trine Dancygier naturligvis ikke.
Ligesom vore øvrige kilder vurderer hun således, at der er god grund til at være på vagt overfor piratkopierede it-produkter. Navnlig bør man bide mærke i, om et produkt adskiller sig i pris, udseende, betjening, indpakning eller manual fra, hvad man måtte forvente.
I det mindste er man som forbruger hverken retsløs eller kriminel. Skulle man være så uheldig at have erhvervet sig en piratkopieret MP3-afspiller, skal man ikke være bange for at klage til forretningen eller tage fat i den producent, hvis produkt er blevet mangfoldiggjort ud over hvad der er ret og rimeligt.
Hvis man altså kan se forskel.
Snydt på nettet
Lige så længe der har eksisteret computere, har der været piratkopieret software på markedet. Ofte sælges produkterne til betydeligt lavere pris end originalen, men der er undtagelser.
Således behandler Forbrugerstyrelsen lige nu tre klager, hvor kunder har købt piratkopierede udgaver af Photoshop CS i en netbutik til en stykpris på 1.900 kroner i den tro, at de købte originale produkter. Her ville alarmklokkerne nok ringe hos de, der ved at det originale program koster over 7.000 kroner. Men stadig blev kopierne ikke just foræret væk.
Ifølge fuldmægtig Robert Jønsson, der behandler sagerne, er produkterne solgt uden manual og indpakning, men med en detaljeret og professionelt udseende dansk vejledning i, hvordan man tog programmerne i brug ved hjælp af en medfølgende aktiveringskode. Denne fungerede imidlertid ikke, hvorfor kunderne ville have deres penge tilbage. Alle tre kunder havde betalt varerne via bankoverførsel, hvilket man ifølge Robert Jønsson aldrig skal gøre.
– Betaler man med kreditkort, kan man bede sin bank standse betalingen, hvis man eksempelvis aldrig modtager den bestilte vare. Så om end man næppe kan få standset betalingen, hvis man uforvarende har købt et kopiprodukt, er der næsten per definition grund til at være på vagt og betvivle webbutikkens seriøsitet, hvis den ikke accepterer kreditkort, siger han.
Forbrugerstyrelsen kender ikke til sager, hvor kunder har klaget over piratkopieret hardware. Ifølge PC Worlds kilder er det dog netop via netbutikker, at piratkopierede hardwareprodukter primært sælges. For hvor større forretninger og kæder overvejende køber varepartier via veletablerede distributører, er det navnlig i periferien af detailhandelen og hos mindre importører, at piratkopierne får lov at slippe igennem.
Hvor kopieres produkterne?
Når man først har det originale produkt i hånden – for eksempel en chip, MP3-afspiller eller mobiltelefon – er det med rette viden, teknologi og produktionsfaciliteter ikke uoverkommeligt at fremstille en vellignende og funktionel kopi.
Og i takt med at stadig flere vestlige virksomheder har flyttet deres produktion til Sydøstasien og andre lavtlønsområder, er også den viden og teknologi, der er nødvendig for at fremstille avancerede it-produkter, blevet langt mere udbredt.
Løssluppen korruption, udbredt industrispionage samt en almindelig opfattelse af, at piratkopiering ikke er en forbrydelse, har været med til at give Kina ry som global kopiproducent nummer et.
Ganske vist har centralregeringen de senere år indført en skrap lovgivning, der skal bekæmpe fænomenet, men på grund af korruption og magtfulde lokalinteresser håndhæves lovgivningen ikke overalt. Derfor har kriminelle ofte frit spil til – i åbenhed eller mere skjult – at oprette og drive regulære fabrikker, hvor de kan masseproducere kopivarer, der efterfølgende sælges lokalt eller eksporteres.
