Omstilling til Skype

Fodfejlene ­ændrer næppe på, at Skype-fans vil glæde sig over produktet. Men der skal høvles et par ekstra knaster af, før det bliver virkelig sjovt for menigmand.

Omstilling til Skype

Skype-salget har ikke kun skaffet opfinderne Friis og Zennström en plads på Time Magazines liste over tidens mest indflydelsesrige personer.

Den pludselige rigdom sikrede dem også status som potentielle billion dollar-cash cows for alverdens knotne rettighedshavere, der stadig har ondt et vist sted over makkerparrets forkætrede Kazaa-fildelingstjeneste. Jeps, der er koldt på toppen, men vi andre kan stadig glæde os over alle de penge, Skype gør os i stand til at spare ved gratis opkald til Onkel Ole i Nebraska.

Ulempen ved Skype har imidlertid været en betydelig binding til computeren, og derfor har D-Link sendt DPH-50U på gaden. Denne 10,5×9 centimeter boks gør Skype-brugeren i stand til at modtage og foretage både Skype- og fastnetsamtaler på samme ordinære fastnet-telefon.

Enheden virker både sammen med ordinære fastnetlinjer samt via monterede IP-telefonitjenester. Vi testede med en telefon forbundet til Cybercitys IP-telefoniforbindelse, og det fungerede fint. Enheden kobles ind mellem telefon og telefonstik, men tilsluttes desuden en pc via USB.

Husk strøm til computeren

Efter små tyve minutters installation og systemgenstart er basisfunktionen oppe at køre, og herefter signaleres Skype-opkald både på computeren samt via telefonens ringetone, ligesom opkaldsinformation vises i telefonens display.

Man kan kun foretage eller besvare opkald via Skype-forbindelsen, hvis pc’en er tændt, mens fastnettelefonien fungerer under alle omstændigheder.
Ud over denne basisfunktion indeholder D-Link-softwaren også en række smarte funktioner. For eksempel kan man vælge at optage alle samtaler på Skype eller fastnet-linjen via tastetryk på ­telefonen.

Det er en stor fordel for mere lyssky faggrupper som eksempelvis journalister eller forsikringspushere. Man kan også ringe ind til D-Link-enheden fra sin mobiltelefon og bede den sende samtalen videre til udlandet via Skype. Det kræver ekstra tastearbejde og penge på Skype-kontoren, men kan i længden spare rigtig mange penge.
De fleste funktioner virker efter hensigten, men enkelte børnesygdomme skæmmer.

Har man eksempelvis sat pc-musikken på “mute” for at at kunne tale uforstyrret, slås lyden automatisk til igen ved indledningen af en Skype-samtale – ret generende. Desuden kan man ved indgående Skype-opkald ikke afvise et opkald, hvis man ikke har tid til at besvare det; man er nødt til enten at lade telefonen ringe ud eller at besvare opkaldet og herefter lægge på.

Desuden kan man ikke blot ringe retur på et opkald fra en Skype-konto, med mindre kontoen er oprettet med lynopkaldsnummer i computeren. Og selv i dette tilfælde skal man selv indtaste de ekstra tegn, der fortæller D-Link-enheden, at man foretager et Skype-opkald.

Den slags fodfejl ændrer dog næppe på, at Skype-fans vil glæde sig over produktet. Men der skal høvles et par ekstra knaster af, før det bliver virkelig sjovt for menigmand.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere