Itunes som server
Der er én ulempe ved at bruge iTtunes som platform for din digitale musiksamling, hvis du anvender den på netværket derhjemme til at afspille musik: Din computer skal altid være tændt imens.
Også selv om musikbiblioteket ligger på en netværksdisk, og du anvender Roku Soundbridge eller lignende teknisk grej for at afspille musikken.
Men der er måder at komme rundt om den begrænsning på, hvis du er klar til at bruge lidt tid og ulejlighed på det – og hvis du anskaffer dig den rigtige løsning til netværkslagring.
Linksys' Linux-baserede NAS-link (Network Attached Storage) Nslu2 er relativt enkel at konfigurere, så den kan køre Itunes. Herunder beskriver vi trin for trin, hvad du skal gøre for at køre serverprogrammet mt-daapd på Linksys-enheden med en ekstern USB-disk.
Programmet anvender Apples Rendezvous-grænseflade, hvilket gør, at din musik automatisk identificeres på netværket, uanset om du benytter dig af et netværksbaseret stereoanlæg eller en computer med Itunes. Du kan endda installere mt-daapd på netværksdiske fra producenten Buffalo.
Trin for trin - sådan gør du
Først og fremmest skal du tilslutte en USB-harddisk til din Linksys Nslu2-enhed (disk 1-tilslutningen) og installere den, så du kommer frem til indstillingerne via webgrænsefladen.
Gå derefter ind på siden www.unslung.org og download den seneste version af Unslung, som er en modificeret firmware-version til Linksys-enheden, der tillader en masse sjove nye programmer.
Vær dog opmærksom på, at når du gør det her, kan du glemme alt om garanti og support fra producenten, og at du bør have en frisk originalfirmware ved hånden, hvis der går noget galt.
Nyttige links
Hvis opgraderingen af firmware mislykkes, er denne side uvurderlig.
http://kortlink.dk/2tmp
Hvis du ikke vil indlæse en færdig firmware, men i stedet foretrækker at gøre det grove arbejde selv, findes der en udmærket og detaljeret guide, som viser, hvordan du får fat på Linksys Nslu2:
http://kortlink.dk/2tmq
Det er altid godt at have en frisk originalfirmware som reserve, og den finder du på Linksys' webside under "downloads":
www.linksys.com