Verdens langsomste og dyreste stripnummer

Stærkt inspireret af den succesfulde Milliondollarhompage.com forsøger ny webside også at score kassen. Det involverer en kvindelig model, som er dækket af krystaller.

Vi har set mange forskellige bud på at kopiere den succesfulde webside Milliondollarhomepage.com, som blev skabt af den britiske studerende Alex Tew.

Konceptet gik i al sin enkelthed ud på at skabe en webside med en million pixels, som annoncører kunne købe for en dollar stykket. På den måde ville de få reklameplads, mens Alex Tew ville få penge til at finansiere sine studier.

Websiden blev en gigantisk succes, og Alex Tew blev millionær i dollar.

Der er ingen tvivl om, at konceptet har inspireret folkene bag den nye webside Millioncrystalbody.com, som dog alligevel har sin helt egen plan for at score kassen.

På websiden er en model dækket af en million små Swarovski-krystaller, som pilles af, i takt med de købes over nettet.

De koster en euro stykket og kan blandt andet købes over eBay. Dermed er der lagt op til noget, der kan minde om verdens langsomste og dyreste stripnummer, når de en million krystaller bliver solgt.

Køberne af krystallerne vil også få mulighed for at få udstillet deres logoer på websiden, men det bliver ikke helt på samme måde som på Milliondollarhomepage.com.

Ifølge Millioncrystalbody.com vil den person, der køber de sidste af de en million krystaller, få besøg af Chantel, som er navnet på modellen gemt under krystallerne.

Hun vil medbringe de indkøbte krystaller, og om hun til den tid har fået noget mere tøj på, melder historien ikke noget om.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere