IT-forskning står højt på ønskesedlen

ITEK i Dansk Industri vil have staten til at styrke dansk forskning i IT, tele, elektronik og kommunikation med et akut behov på 100 millioner kroner årligt til virksomhedsforskning på universiteterne.

Dansk IT-forskning skal op i gear, og der skal være et langt tættere samarbejde mellem universiteterne og virksomhederne.

Det var budskabet fra ITEK-formanden Søren Rathmann på branchens årsdag hos Dansk Industri.

De konkrete politiske anbefalinger til regeringen fremgår af en netop udsendt pjece: Forsknings-, innovations- og uddannelsespolitik for ITEK-erhvervet.

Det er en skarpt udformet ønskeseddel fra IT-branchens organisation om, at der er et akut behov for at styrke dansk forskning inden for både IT, tele, elektronik og kommunikation - inklusive medier og indhold - med mindst 100 millioner kroner årligt.

Penge, som skal forstærke den virksomhedsrelevante forskning og udvikling på universiteterne og gerne skulle med på regeringens finanslov for 2003.

? Vi har generelt brug for mere forskning, og specielt vort erhverv er storforbruger af forskning og udvikling. Når vores sektor igen kommer i vækst, så skal uddannelserne og forskningen være leveringsdygtige, sagde ITEK-formanden og direktør Søren Rathmann, American Power Conversion Denmark (APC).

Hjælp til universiteter

ITEK tror ikke, at universiteterne kan løfte opgaven alene. Det har historien bevist, og derfor skal de ønskede 100 millioner kroner udelukkende gå til projekter, hvor universiteterne og virksomhederne forsker sammen.

Midlerne skal efter ITEK?s mening styres af en selvstændig organisation med deltagelse af virksomheder uden de danske forskningsråd.

Statistisk kan ITEK-sektoren dokumentere, at de samlede IT-forsknings- og udviklingsinvesteringer i Danmark udgør næsten 25 procent af den samlede forskning i erhvervslivet.

Problemet er, at den offentlige sektors forsknings- og udviklingsindsats på IT-området er næsten fem gange mindre, nemlig på fem procent af den samlede offentlige forskning og udvikling.

Industrien håber også, at regeringen vil gå ind og omstille universiteterne til det videnbaserede samfund.

Ledelsesmæssigt kræver det ifølge ITEK en ledelse med en direktør og bestyrelse som i erhvervslivet.

Universiteternes uddannelser vil ITEK gerne have løsrevet fra historiske bindinger. Det er ikke godt nok, at universiteterne uddanner ingeniører, hvis de ikke har de kvalifikationer og kompetencer, som ITEK-erhvervet skal bruge ? her og nu.

Det problem vil industrien løse ved at skrue universiteternes uddannelser op omkring en såkaldt aftagermodel kaldet Career Space.

Regeringen positiv

Departementschef Leo Bjørnskov, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling strakte sig langt med en spontan reaktion på ITEK-årsdagen om, at ønskerne er tæt på regeringens tanker i den kommende universitetsreform om brobygning mellem erhvervslivet og det offentlige.

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere