Kontorets nye medhjælper

Multifunktionsmaskinen kan også håndtere PictBridge-
kompatible digitalkameraer, der kan tilsluttes direkte til printeren.

Kontorets nye medhjælper

Den gør ikke meget vrøvl, den nye multifunktionsmaskine fra Lexmark. Selv når der printes billeder ud, er støjniveauet fra maskinen lavt, og man slipper for irriterende lyde.

Det er rart, hvis man sidder ved siden af og arbejder på sin computer, alt imens ens fotos foreviges på print. Og der er god tid til rode med computeren, mens printeren arbejder, for det tager op mod seks minutter at få spyttet et farvefoto ud i A4.

Der er flere forskellige muligheder for at få sine billeder gennem Lexmark 8350. En af de smarte er at smække USB-nøgle eller hukommelseskort med billeder direkte ind i siden på printeren og hive et godt billede ud – ganske uden at tænde for computeren. Multifunktionsmaskinen kan også håndtere PictBridge-kompatible digitalkameraer, der kan tilsluttes direkte til printeren. Dermed behøver man heller ikke her tænde for computeren, hvis man hurtigt vil have et foto “fremkaldt”.

Trods den lange ventetid skal Lexmarks have ros for de udprintede billeder, der ser virkelig flotte ud, hvis de er printet på rigtigt fotopapir. Farver og detaljer står knivskarpt selv ved farveprint i A4-størrelse. De sort-hvide billeder, som vi printede ud, havde dog en tendens til at få et grønligt skær. Det hjalp lidt, da vi skiftede fotopatronen ud til en sort.

I alt blev det til 19 print i A4-størrelse og 12 i almindelig billedstørrelse, før printerens to blækpatroner begyndte at give op og tilføjede besynderlige farver og nuancer under udprintningen.

Fax, scan og skab PDF-filer

Som enhver anden multifunktions­maskine har Lexmark 8350 flere forskellige funktioner, som er nødvendige på et lille kontor.

Den kan faxe og scanne, og med hjælp fra et medfølgende softwareprogram kan man bestemme, om et billede skal hives ind i computeren i 72, 150, 200 eller 300 DPI. Det gør maskinen hurtigt og med et pænt resultat.

Også dokumenter ryger gennem scanneren og kan sendes direkte ind i et Word-dokument. Det giver mulighed for straks at gå i gang med at rette eller tilføje ord til teksten.
En anden udmærket facilitet på Lexmark 8350 er, at den kan scanne et dokument direkte til PDF-fil. Det sparer tid, fordi man selv slipper for at bøvle med at få ændret et indscannet dokument til PDF-format, og PDF-filen kan hurtigt sendes videre i en eksempelvis en e-mail.

Plastik er ikke fantastisk

Desværre kan Lexmark ikke løbe fra at være plastikagtig på den ufede måde. På afstand er det ikke slemt, men når man tager fat i papirbakken eller åbner låget for at scanne et dokument, så virker delene meget skrøbelige som noget billigt legetøj, der end ikke ville blive solgt i
Toys R Us.

Alt i alt er Lexmark en udmærket multifunktionsmaskine, der fint klarer at faxe dokumenter, scanne og printe flotte billeder. Desværre trækker en række skønhedsfejl ned i helhedsindtrykket, der især skæmmes af den plastikagtige finish og den lange tid, det tager at printe billeder i A4-format.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere