XP åbnes for konkurrenter

Med udsendelsen af en opdateringspakke til Windows XP søger Microsoft at imødekomme kravet om øget valgfrihed for pc-producenter og brugerne. Selskabet vil i løbet af sommeren lade producenter præ-installere ikke-Microsoft software på deres maskiner.

Som led i forliget med det amerikanske justitsministerium og ni stater i efteråret, der afsluttede en del af monopolsagen mod Microsoft, lovede softwaregiganten en nemmere adgang til Windows-platformen for konkurrerende firmaer.

Det løfte søger firmaet nu at indfri ved at lade pc-producenter, der bruger Windows-platformen, præ-installere browsere, e-mailklienter og medieafspillere samt beskedtjenester, der ikke er udviklet af Microsoft. Det skriver vort søsterorgan ComputerSweden med Wall Street Journal som kilde.

Et kritikpunkt i tvisten mellem den føderale regering og Microsoft var nemlig, hvorvidt softwareselskabet overhovedet lod pc-producenterne installere konkurrenternes programmer på skrivebordet på Windows-maskiner.

For de brugere, der allerede har en pc med Windows XP, vil Microsoft give dem adgang til en opdateringspakke. Den skal enten kunne downloades eller installeres via en cd, der skal kunne købes for få penge hos firmaet.

Når pakken åbnes vil brugeren få fire valgmuligheder. Enten kun at bruge Microsoftprogrammer, kun installere ikke-Microsoftprogrammer såsom RealPlayer eller benytte pc-producentens valg. Den fjerde mulighed er selv at afgøre hvilke programmer, der skal figurere på skrivebordet.

Imidlertid stiller det ikke de ni stater tilfredse, der fortsat er involveret i en retssag mod Microsoft. De vil have, at Microsoft giver pc-producenter lov til at sælge pc?er, hvor der udover styresystemet Windows ikke er Microsoft-programmer overhovedet.

Ellers vil udviklerne kun fortsætte med at sigte på Microsofts programmer, når de fremstiller nye programmer, lyder argumentet fra blandt andet delstaten Iowa's Justitsministerium.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere