2M i rammeaftale med venturefond

Det likviditetstrængende ventureselskab 2M Invest har indgået en rammeaftale med en anonym international venturefond, der garanterer en kapitaltilførsel på 150 millioner kroner i løbet af sommeren. En endelig aftale om en strategisk alliance kommer først, når selskaberne er færdige med at gennemgå hinandens interne forhold.

OPDATERET: Det sidste afsnit om overskud i første kvartal er tilføjet til artiklen onsdag efter kl. 15:30, hvor 2M sendte sin kvartalsrapport ud på Københavns Fondsbørs

Aktieanalytikere og investorer har ventet på nyt fra 2M Invest, siden selskabet holdt et presse- og investormøde den 27. marts, hvor bestyrelsesformand Lars Kolinds redningsplan blev uddybet i forbindelse med fremlæggelsen af selskabets årsregnskab.

Dengang blev det nok en gang nævnt, at ventureselskabet ledte efter en international partner til et ?tæt samarbejde?, som ledelsen med administrerende direktør og stifter Michael Mathiesen kaldte det. Og nu har 2M øjensynlig fundet en partner, som selskabet kan indgå i en strategisk alliance med.

I en meddelelse til fondsbørsen onsdag oplyser 2M, at selskabet har indgået en rammeaftale med en stor international venture kapital fond om sådan et tæt samarbejde. Navnet får offentligheden lov til at vente på i to til fire uger endnu, da de nærmere juridiske forhold endnu ikke er afklaret.

Umiddelbart vil aftalen med den internationale venturefond garantere en kapitaludvidelse i løbet af sommeren på 150 millioner kroner til en pris af 14 kroner per 2M-aktie. Kl. 13:45 var kursen 17 ? op med 1,10 kroner efter fondsbørsmeddelelsen.

Desuden ?indskyder partneren rettigheder i forbindelse med IT-venture kapital aktiviteter finansieret ved en apporte-emission i 2M Invest?, som bestyrelsen skriver i fondsbørsmeddelelsen. En apportemission er en emission af aktier mod andre formueværdier end kontanter.

Ingen garanti for aftale

Da der er tale om en rammeaftale, er det ikke hundrede procent sikkert, at det også til slut ender med indgåelse af en alliance. Det fremgår også indirekte af fondsbørsmeddelelsen, hvor der står, at en ?række interne forhold i begge organisationer skal afklares?.

Det er formentlig især 2M Invests mange porteføljeselskaber, der er ved at blive studeret af den internationale fond og vurderet i forhold til det danske ventureselskabs forpligtigelser i den forbindelse. 2M Invest er i akut pengenød, da virksomheden lever af 130 millioner kroner fra et konsortium af banker til at sikre driften.

Den nye alliancepartner vil følgelig forsikre sig, at der ikke gemmer sig ubehagelige overraskelser i 2M. Men overordnet er det en klar positiv udmelding fra Michael Mathiesens selskab, da det viser en vej ud af det finansielle morads, som ventureselskabet har hængt fast i adskillige måneder.

Det lægger bestyrelsen heller ikke skjul på i sine følgebemærkninger. Ud over at bringe ?2M Invest ud af det aktuelle dødvande?, som den skriver, sikrer aftalen endvidere, at selskabet bliver en af hovedkræfterne bag en konsolidering af hele venturekapitalbranchen.

Et andet spørgsmål, der ikke bliver besvaret i meddelelsen, går på 2M Invests fremtidige forhold. Udtrykket strategisk alliance kunne pege henimod en decideret fusion eller sammenlægning med den internationale fond, som der tidligere er blevet spekuleret i blandt analytikere og investorer.

Men 2M Invest kan også blive placeret som en selvstændig del af et blot meget tæt samarbejde med den internationale venturefond ? uden at der er tale om, at 2M bliver opslugt af selskabet.

Alt det vil offentligheden senest om fire uger få svar på.

Overskud i første kvartal

Selskabet offentliggjorde også onsdag sin rapport for første kvartal, der viste et overskud på 28,1 millioner kroner - og det vurderes som tilfredsstillende af bestyrelsen.

Kvartalet er blandt andet blevet brugt til en restrukturering af media-netværket Catenas, der har været en betydelig årsag til 2M's økonomiske krise. Selskabets aktiviteter er ophørt - og den administrerende direktør for Catenas, Niels Christian Nielsen, er blevet ansat i 2M som investeringsdirektør med ansvar for Catenas' medlemsvirksomheder.

Kontoret i London er lukket, alle de ansatte er sagt op, og 2M overtager alle administrationsforpligtigelser per 1. juni.

Catenas kører dermed på lavt blus, indtil 2M får afklaret, om selskabet kan skaffe ny kapital til Catenas. Mislykkes det, vil de enkelte medlemsvirksomheder af media-netværket blive håndteret af 2M som ventureselskabets øvrige porteføjleselskaber - enten ved frasalg eller sammenlægning med andre af Catenas' medlemsvirksomheder.

Relevant link:
2M på Fondsbørsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere