Digiquant får kapital fra investorer

Den danske leverandør af afregningssoftware til teleselskaberne, Digiquant, får tilført otte millioner dollar (64 millioner kroner) af sine investorer til driften af selskabet. Investorerne er blandt andet Cisco og de internationale investeringshuse Vertex Management, Index Ventures og General Atlantic.

Det er et tegn på fortsat tillid fra investorer til firmaet, lyder det opstemt fra den danske IT-virksomhed Digiquant ? tidligere Belle Systems. Udtalelsen omhandler en netop afsluttet finansieringsrunde, der har skaffet otte millioner dollar (64 millioner kroner) til selskabets drift og ?arbejde frem mod profitabilitet?, som det hedder i pressemeddelelsen.

Digiquant udvikler blandt andet afregningssystemer til teleselskaberne ? og dets hovedkvarter ligger i USA, mens udviklingsafdelingen sidste år blev flyttet ud i nye bygninger ved Roskilde Universitets Center (RUC). Oprindeligt lå firmaet i Holbæk, men flyttede til Roskilde for at komme tættere på innovationsmiljøet på RUC.

Det er større investorer, der har indvilget i at tilføre selskabet yderligere kapital. I front for arbejdet med at rejse ekstra kapital var investeringsfirmaet General Atlantic Partners og netværksproducenten Cisco sammen med de internationale venturefirmaer Vertex Management og Index Ventures.

I pressemeddelelsen noterer bestyrelsesmedlem i Digiquant og partner i General Atlantic Partners, Bill Grabe, at den danske virksomhed har formået at tilpasse sin forretning til de trange kår på markedet som følge af den økonomiske afmatning.

Tilpasning og dermed nedskæringer dominerede da også Digiquant i 2001. I løbet af året var firmaet nødt til at afskedige 110 medarbejdere ? heraf en del i USA, hvor antallet af ansatte skrumpede ind fra 70 til 20. Tilbage i Danmark var der så 250 medarbejdere til domicilet i Roskilde.

Det var især markedet i USA, der gik i stå og dermed ramte Digiquant hårdt og sendte den danske succes ud i stormvejr. Virksomheden kom med ét i mediernes søgelys i 1999, da General Atlantic Partners investerede en kvart milliard kroner i selskabet.

Vi vil i Top 5

Den administrerende direktør, Erik Froberg, bor i USA, og han anerkender, at markedet fortsat er trængt. Således forventer han, at en række af Digiquants konkurrenter inden for levering af afregningssoftware vil lukke, så der kun vil være to ? tre store softwareleverandører tilbage plus en håndfuld mindre veldrevne firmaer inden for samme område.

I den sidste gruppe finder man Diqiquant og Erik Froberg bruger bilfabrikanten Porsche til sammenligning.

- Firmaet er lille, men højt specialiseret og anerkendte for dets tekniske overlegenhed. Det er verdens mest profitable bilfabrikant, så det er ikke nødvendigvis et problem at være lille. I et højt specialiseret marked er det en fordel at være lille, siger han til Computerworld Online.

Digiquant fokuserer på afregning til IP-telefoni, der ventes at vokse stærkt de kommende år. Her har firmaet i øjeblikket en markedsandel på lidt over tre procent. Problemet er, at antallet af kunder skrumper ind på grund af konsolideringen i telebranchen, hvilket har ramt softwareleverandørerne.

Alligevel tror Erik Froberg stadig på, at Digiquant kan klatre helt til tops.

- For tre år siden hørte vi til i Top 40 inden for leverandører af afregningssystemer. For to år siden ville vi have klaret den ind i Top 20 ? og i dag i Top 10. Målet er Top 5, slår han fast.

Det skal de 64 millioner kroner hjælpe til med og sikre, at selskabet i 2002 endelig kan få balance på regnskabet mellem indtægter og udgifter. Ifølge Digiquant selv, var firmaet tæt på det mål i 2001 ? efter de omfattende nedskæringer ? og målet er at indfri forventningen i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere