NTI: Pinlig DoCoMo-præsentation

Hovedtaleren på NTI-messen i Bella Center, den europæiske NTT DoCoMo-underdirektør Hiroshi Kato, skulle have øvet sig bedre hjemmefra, lød det fra flere tilhørere bagefter. Computeren gik i sort, og Powerpoint-præsentationen var fuld af fejl.

Flere end 60 tilhørere var torsdag mødt op i et mødelokale på NTI-messen i Bella Center for at høre, hvorfor det japanske teleselskab NTT DoCoMo har så stor succes med mobilt internet på hjemmemarkedet.

De fleste blev skuffet.

NTT DoCoMos europæiske underdirektør, Hiroshi Kato, var egentlig NTI-messens hovedtaler, men præsentationen kaldte mere på overbærende smil end på respekt.

I vanlig DoCoMo-stil blev seancen indledt med en lang film om teleselskabets visioner. For eksempel mobiltelefoner, der kan projicere et billede af personen, man taler med, op på en væg, så det føles som at stå lige over for ham.

Afbrudt

Drømmeverdenen blev brat afbrudt, da Hiroshi Katos Sony Vaio-laptop brød ned og påbegyndte en længere automatisk Scandisk-reperation, som ikke blev afbrudt.

En konstant fnisen på tilhørerrækkerne udfyldte de 3-4 minutter, det tog at bringe Windows 98 op at køre igen på DoCoMo-direktørens pc.

Langt om længe fik Hiroshi Kato åbnet den medbragte Powerpoint-præsentation, der blev projiceret op på et lærred.

Det var her, at de fleste tilhørere havde håbet på at blive tilført ny viden om de strategier, der ligger til grund for i særlig grad I-mode-tjenesternes succes i Japan. Siden 1999 har over 32 millioner japanere tegnet abonnement på tjenesten, der i Europa har de fallerede wap-tjenester som modstykke.

Dias manglede

Men i stedet læste Hiroshi Kato op fra sit manuskript på gebrokkent engelsk. Præsentationen var en overordnet gennemgang af, hvad I-mode er. Flere gange manglede et dias i præsentationen til Hiroshi Katos store fortrydelse.

- Mine damer og herrer, tak for Deres opmærksomhed. Jeg håber, at udviklingen inden for mobile tjenester i Japan kan være med til at stimulere udviklingen andre steder i verden, lød afskedssalutten fra Hiroshi Kato, inden han hastigt forlod messen med sin kuffert.

- Jeg ville have øvet mig lidt mere hjemmefra, lød konklusionen fra reklamemanden Jørn Duus, der sammen med flere kolleger var mødt op til præsentationen.

Meget japansk

- Det var meget japansk, lød skudsmålet fra John Gabriel Sørensen fra PricewaterhouseCoopers.

- Jeg ville gerne have hørt lidt mere om, hvilke strategier NTT DoCoMo satser på, og ikke bare en præsentation af alt, hvad I-mode kan, sagde han til Computerworld Online efter præsentationen.

Det er første gang, at en repræsentant fra NTT DoCoMo officielt holder foredrag i Danmark. At dømme efter latteren på tilhørerrækkerne bør der gå noget tid, før det ellers så succesfulde teleselskab kommer tilbage igen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere