Maconomy minimerer underskud

Der er stadig røde tal på bundlinien hos Maconomy for første kvartal, men de er halveret i det forløbne år til 16 millioner kroner. ERP-leverandøren satser nu på et beskedent overskud på fem millioner kroner for hele året.

Det går den rigtige vej. Det er det budskab, som Maconomy søger at formidle til markedet i sin regnskabsmeddelelse for første kvartal.

Faktisk går det ifølge Maconomy så godt, at selskabet med stifter og administrerende direktør Per Tejs Knudsen i spidsen tør sætte tal på det forventede overskud for hele året: fem millioner kroner.

Det skal ses i forhold til det underskud på 91,6 millioner kroner, som leverandøren af økonomistyringssystemer indkasserede i 2001.

De røde tal dominerer stadig regnskabet for første kvartal med et underskud på 16 millioner kroner. Det er imidlertid en halvering i forhold til sidste års underskud på 34 millioner kroner for det tilsvarende kvartal til trods for, at omsætningen er faldet med ni procent ? fra 55 millioner kroner i 2001 til nu 50 millioner kroner.

Alligevel fastholder Per Tejs Knudsen Maconomys overordnede mål om en vækst i omsætningen på 20?30 procent. Han peger på, at selskabets strategi om at erobre såkaldte fyrtårnskunder ? store multinationale kunder ? skrider frem som planlagt.

I første kvartal har Maconomy fået en kontrakt med PR-bureauet Edelman i Europa, mens selskabet har indgået alliancer med store konsulenthuse.

ERP-leverandøren har i kvartalet også allieret sig med PwC Consulting i Holland og Deloitte & Touce Management Solutions i Sverige for at nå ud til flere potentielle kunder via disse virksomheders netværk.

Flere fyrtårnsaftaler og alliancer vil blive føjet til listen i de næste kvartaler, skriver selskabet i fondsbørsmeddelelsen. Derfor vil vejen op til de sorte tal og overskud især blive hentet ind i løbet af andet halvår.

Det tager ifølge selskabet længere tid at forhandle aftaler på plads, når der er tale om fyrtårnsaftaler ? og derfor vil størstedelen af omsætningen for 2002 først blive bogført til efteråret.

Relevant link:
Maconomy på Fondsbørsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere