Ny 2M-direktør fundet

Peter Carøe. Det er navnet på den nye direktør, chief operating officer, der skal aflaste topchefen i 2M Invest, Michael Mathiesen, i arbejdet med at lede ventureselskabet. Den nye meddirektør kommer fra Danske Banks Finansafdeling.

På aprils sidste dag kunne 2M Invest i en fondsbørsmeddelelse endelig afsløre, hvem der bliver den meget omtalte hjælpedirektør for Michael Mathiesen.

Navnet er Peter Carøe, der er hentet fra en stilling som direktør i Danske Bank. Her har han arbejdet i Finansafdelingen med ansvar for Private Equity & Structured Finance.

Før han tiltrådte den stilling var han bankdirektør i BG Bank med ansvar for erhverv og internationale relationer, fremgår det af fondsbørsmeddelelsen.

Han tiltræder sin nye stilling i morgen.

Da bestyrelsesformand for 2M, Lars Kolind, strikkede en redningsplan sammen for ventureselskabet, gjorde han det klart, at problemerne til dels udsprang af det arbejdspres, som Michael Mathiesen har været underlagt.

Som en udpræget iværksætter har 2M's stifter hele tiden haft sit blik rettet mod nye forretningsmodeller og nye milepæle for virksomheden, forklarede Lars Kolind før påske. Det gik ud over overblikket og fornemmelsen for at bruge den fornødne tid på de mange porteføljeselskaber.

Det bliver også den nye meddirektørs hovedopgave, fremgår det af meddelelsen:

- 2M vil blive i stand til hurtigere at identificere og håndtere eventuelle problemer i porteføljeselskaberne, siger Michael Mathiesen i meddelelsen og tilføjer, at Peter Carøe også skal gøre den udadvendte information om porteføljeselskaberne bedre.

Peter Carøe har haft en længere karriere i bankverdenen. Han er uddannet cand.merc i international virksomhedsøkonomi og finansiering, og uddannelsen har han brugt med hovedvægt på internationale kapitalmarkeder og ledelse.

En del af karrieren er tilbragt i udlandet, i alt ni år, senest fra 1995 til 2000. Der boede han i New York, hvor han var general manager for Unibank.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere