Icon Medialab fik et hårdt kvartal

IT-konsulenthuset Icon Medialab International offentliggjorde i dag det første kvartalsregnskab efter fusionen med hollandske Lost Boys før jul. Det viser fortsat stort underskud på 82,4 millioner kroner, men omsætningen er steget otte procent siden fjerde kvartal 2001.

Månederne januar til marts har stået i omstillingens og fusionens tegn for det internationale IT-konsulenthus Icon Medialab International, der i Danmark har en afdeling med 75 ansatte og kunder som DR, TDC, Novo og Lundbeck. I december oplyste konsulenthuset, at det fusionerede med det hollandske IT-konsulenthus Lost Boys ? og den proces har der siden været fokus på.

Det fremgår af det første kvartalsregnskab for det nye selskab, der foreløbigt hedder Icon Medialab/Lost Boys ? og hvis moderselskab er Icon Medialab International.

De trange tider i konsulentverdenen skinner igennem omsætningen for kvartalet, der næsten er halveret i forhold til 2001. Dengang kom Icon Medialab International ud af kvartalet med en omsætning på 344 millioner kroner. I år blev omsætningen blot på 180 millioner kroner, hvor Lost Boys endda har bidraget med 43,6 millioner kroner.

Imidlertid noterer Icon Medialab, at omsætningen er steget med otte procent i forhold til fjerde kvartal af 2002.

Underskuddet er følgelig også i den tunge ende af skalaen med et netto-underskud på 168 millioner kroner, der er en lille forbedring i forhold til 2001, hvor det var på 188 millioner kroner.

I sin regnskabsmeddelelse peger selskabet på omkostningerne ved at sammenlægge Icon Medialab og Lost Boys samtidig med, at organisationen har haft omkostninger ved at afskedige 350 ud af 1500 ansatte.

Den danske afdeling må ikke oplyse specifikke tal for omsætning og underskud, men administrerende direktør Erik Lorenz Petersen oplyser, at de danske tal er noget mere opløftende.

- Moderselskabet har brugt kvartalet på at rydde op, så selskabet er klar til at sætte af i andet kvartal, noterer han.

Fortsat slankning

Kvartalet er blandt andet blevet brugt på at sælge Icon Medialab Norge til WM-Data. Endvidere har selskabet sat kontorerne i Malmö og Göteborg til salg ? og på landebasis drosler Icon Medialab kraftigt ned i Storbritannien, Schweiz og Polen.

Ved udgangen af andet kvartal vil antallet af medarbejdere ligge på 1150 personer.

Den nye koncernchef Robert Pickering glæder sig imidlertid over, at den igangværende garanterede kapitaltilførsel på 140 millioner kroner til Icon Medialab/Lost Boys giver IT-konsulenthuset en solid platform at arbejde fra.

Netto vil nyemissionen af aktier give 66,5 millioner kroner ? og dertil kommer en lånemulighed hos den største aktionær Red Valley på 28,2 millioner kroner, som endnu ikke er udnyttet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere