Systematic får kvalitets-stempel

Det århusianske softwarehus, Systematic Software Engineering, har fået en international blåstempling af sin softwareudvikling. Dermed er Systematic i selskab med organisationer som IBM, Motorola og NASA.

Smilene er brede på gangene i softwarevirksomheden Systematic Software Engineering A/S, efter at organisationen i marts blev eksamineret grundigt i sine interne rutiner og processer omkring softwareudvikling.

Syv mand fra den amerikanske benchmarking- og evalueringsvirksomhed, TeraQuest overvågede arbejdet i Systematics århusianske hovedkvarter i marts ? og fandt, at det var så godt, at Systematic kunne få et af de bedste højteknologiske kvalitetsstempler.

Systematic kan nu pege på certificering som CMM, Capability Maturity Model for Software Engineering, og derved er softwarevirksomheden kommet i selskab med virksomheder som NASA, Motorola og IBM samt Kodak og Boeing. Det skriver Systematic i en pressemeddelelse.

Virksomheden udvikler blandt andet planlægningssystemer til Forsvaret og elektroniske patientjournaler.

Certificering ofte et krav

Virksomheden er blevet vurderet ud fra flere hundrede kriterier ud fra retningslinier udviklet ved Software Engineering Institute ved Carnegie Mellon University i Pittsburgh.

En virksomhed bliver bedømt ud dens evne til i kontrakter at levere den ønskede funktionalitet i et stykke software ? til det aftalte tidspunkt og den aftalte pris.

Af den grund kræver flere virksomheder inden for luftfarts- og rumfartsindustrien, at deres leverandører er CMM-certificerede ? og det skal være på niveau 3. Netop det niveau er Systematic blevet godtkendt til, og derfor kan softwarevirksomheden nu byde på sådanne projekter.

Opnåelsen af CMM-certificeringen er et mål, som Systematic har arbejdet henimod i fem år, blandt andet ved at investere 20 millioner kroner i forskellige værktøjer, som sikrer kvaliteten i udviklingen af software.

Den administrerende direktør, Michael Holm, forventer, at kvalitetsstempler som CMM vil være et konkurrenceparameter fremover.

Der vil simpelthen komme et udskilningsløb blandt de softwarehuse, som leverer kundetilpassede løsninger, mener han.

- Kunderne vil simpelthen kræve, at leverandørerne ved, hvad de har med at gøre ? de skal kunne deres håndværk og helst have papir på det, siger Michael Holm i pressemeddelelsen.

Direktøren og de øvrige 270 ansatte i virksomheden luner sig givetvis også ved rosen fra lederen af det evalueringshold, der gennemgik Systematic i marts, Kent Johnson fra TeraQuest.

Han peger på virksomhedens organisatoriske fokus og opbakning omkring forbedring i processerne. Endvidere betegner han Systematics procesforbedringssystem som værende i verdensklasse og blandt de absolut bedste.

Relevant link:
Systematic Software Engineering




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere