Tænkepause til Sonofon-direktør

Rune Sørensen har opsagt sin stilling som markedsdirektør hos Sonofon. Efter 17 år i IT-branchen er der brug for en tænkepause, lyder begrundelsen.

I går eftermiddag meddelte Rune Sørensen sin chef, at han ønskede at fratræde sin stilling som markedsdirektør hos Sonofon.

Begrundelsen var ikke en ny og mere spændende stilling et andet sted, men derimod et udtalt behov for en tænkepause:

- Jeg er fyldt 40 og dermed kommet til en fase i mit liv, hvor jeg må overveje, hvad jeg vil med mit liv og min karriere, siger Rune Sørensen til Computerworld Online.

Manden med caféen

Idéen kom efter at have læst en artikel om en leder, der efter at være gået på pension åbnede en café.

- Tænk hvis han havde gået i 15 år og ikke drømt om andet end at åbne den café. Så var det jo alt for sent at gøre det, når han først var gået på pension, siger Rune Sørensen, som dog ikke har nogen planer om en karriere i restaurationsverdenen.

For at Sonofon ikke skal lide alt for hårdt under, at en topleder forlader skuden fra den ene dag til den anden, så vil Rune Sørensen fortsat have tilkaldevagt som konsulent for telefonselskabet.

Måske tilbage i IT-branchen

- Jeg er meget glad for at kunne forlade et firma, der er i så god form som Sonofon, siger Rune Sørensen, der nåede at besidde posten som markedsdirektør i to år.

Inden da arbejdede han i seks år for Hewlett-Packard og før da i ni år for IBM Danmark.

- Så jeg har været med i gamet, siger Rune Sørensen, som alligevel ikke vil udelukke, at han efter tænkepausen vender tilbage i IT-branchen på fuld tid.

Indtil Sonofon har fundet en ny markedsdirektør, varetages Rune Sørensens opgaver af administrerende direktør Ulrik Bülow.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere