Aldi sælger hver 10. private pc

Dagligvarekæden Aldi har hurtigt opnået en overraskende solid placering på markedet for pc'er herhjemme. Da kæden i sidste uge leverede nye forsyninger til butikkerne, blev knap 7.000 pc'er revet væk på få timer.

Først var der kun latter til overs for den tyske discountkæde Aldi, der pludselig supplerede sortimentet af spotvarer med pc'er til knap 10.000 kroner stykket.

Nu er det Aldi, der har de store smil fremme.

I sidste uge læssede kunderne knap 7.000 pc'er op på kassebåndet i kædens 194 danske butikker, og stort set alt var udsolgt på en formiddag.

Tilbudet, der fra den tidlige morgenstund samlede lange køer foran mange af Aldi-butikkerne, gentages to gange om året, og dermed sælger kæden omkring hver tiende pc på det private marked herhjemme.

Ikke mange firmakunder

Det samlede pc-salg var sidste år i Danmark på 640.000 enheder, og heraf aftog de private kunder 145.000 pc'er, viser tal fra IDC

- Hvis Aldi kan sælge omkring 15.000 pc'er om året, sidder de altså på godt 10 procent af privatmarkedet. Der er jo nok ikke ret mange virksomheder, der går i Aldi for at købe pc'er, siger IDC-analytikeren Anders Elbak til Computerworld Online.

Forsigtigt til værks

Aldi-kædens danske direktør, Michael Thurau, vil ikke oplyse de præcise salgstal, men bekræfter, at de fleste butikker får mellem 30 og 40 pc'er leveret.

- Vi skruer lidt op for antallet, hver gang vi kører tilbudet på pc'er, men desværre er der altid nogle af vores kunder, der går forgæves, siger han og afviser, at kæden spekulerer i at hente for få varer hjem, så tilbudet blot handler om at lokke flere kunder ind i butikkerne.

For Aldi er det imidlertid afgørende, at pc'erne ikke flopper og fylder op på lagrene, og derfor går kæden forsigtigt til værks.

- Men vi har flere kunder, der i forvejen afgiver bestilling på en computer, og så køber vi selvfølgelig flere hjem efter det, siger Michael Thurau.

Kraftige maskiner

Der er ikke meget discount over det seneste tilbud fra Aldi til 9.999 kroner:

Pc'erne leveres af den store tyske producent Medion og er blandt andet udstyret med en 2 GHz Pentium 4-processor, GeForce 4 grafikkort, cd-brænder, dvd-afspiller, 80 GB harddisk og en stor softwarepakke. Derudover ydes to års garanti og fri hotline-hjælp.

- Vi har efterhånden en del kunder, som ved, at vi engang imellem kører med disse tilbud, og så venter de med at købe ny computer, indtil de har set dem i vores tilbudsaviser, siger Michael Thurau.

Han understreger, at Aldi ikke sætter penge til på at sælge pc'er, og de sidste skeptikere internt i kæden er for længst blevet omvendt:

- Ude i butikkerne er de glade for den opmærksomhed, det giver at have tilbud på disse pc'er, og det kan selvfølgelig også mærkes på omsætningen, siger Michael Thurau.

Medion en tysk succes

I Tyskland har Aldi-kæden ligeledes stor succes med at sælge IT-udstyr i den dyre ende, og det har derfor også skæppet godt i kassen for den store Medion-koncern, der leverer udstyret til Aldi.

Medion, der er noteret på den tyske vækstbørs, Neuer Markt, kunne således notere sig et overskud for sidste år på 70,1 millioner euro (520 millioner kroner), hvilket er 60 procent højere end året før. Omsætningen rundede 2,1 milliarder euro (15,7 milliarder kroner).

Ifølge vort tyske søstermedie Computerwoche Online har Aldi-kædens salg af pc'er et stort medansvar for, at det går Medion så godt.

Michael Thurau mener ikke, at kunderne går glip af god kundeservice eller betjening, når de handler pc'er i Aldi:

- I mange af de etablerede butikker med computerudstyr får du svar i øst, når du spørger i vest, og det kan mange af vores medarbejdere klare mindst lige så godt, mener Aldi-direktøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere