Studerende som slavearbejdere

En IT-virksomhed fra København flyttede til Mediecenter Lolland, men flyttede hurtigt hjem igen. De studerende ville ikke arbejde gratis. Fagforeningen Prosas formand Henrik Kroos mener, at det lignede hvid slavehandel.

De studerende ved multimediedesignuddannelsen IMMA, Interactive Media & Marketing Academy i Nakskov, blev tilbudt at arbejde i den nyetablerede virksomhed SMS A/S. Her skulle de udvikle indhold på en vifte af SMS-tjenester. Det tilbud lød egentlig meget godt.

Men virksomheden er netop flyttet tilbage til København med sine seks arbejdspladser. Uddannelsesstedets vilje til at samarbejde manglede, og underviserne på IMMA var useriøse, siger direktøren for SMS A/S. Den udlægning bestrides lodret af de studerende, der fik tilbudt arbejde på virksomheden.

? Hvis eksempelvis et logo blev en succes, ville vi kunne få nogen penge til en fest eller en mobiltelefon. Et konkret tilbud om aflønning kunne vi ikke få. Det kunne vi jo altid snakke om, fortæller en IMMA-studerende til Lolland-Falster Folketidende, der har fulgt sagen.

Til gengæld for manglen på løn, ville de studerende få en god erfaring med opgaver fra det virkelige liv, pointerede firmaet ifølge avisen.

? Det skulle med andre ord være løn nok i sig selv. Men selv om man er studerende, må man forvente, at man får betaling, når man leverer et reelt produkt, der opfylder virksomhedens krav, siger en anden IMMA-studerende.

Nakskov-løn

En tidligere IMMA-studerende blev tilbudt et chef-job, hvor han skulle stå for opbygningen af Nakskov-afdelingen. Lønnen ville være 15.000 kroner om måneden.

? De kaldte det Nakskov-pris, fordi huspriserne og leveomkostningerne er lave i Nakskov, men jeg synes, at det siger en del om seriøsiteten i projektet. Deres eneste idé var at malke de studerende for idéer og arbejdskraft for en minimumsløn, så de selv kunne score kassen, siger Tony Andersen til Lolland-Falster Folketidende.

? Det tenderer lidt hvid slavehandel. Selv om man er studerende, har man krav på en reel løn, og det virker på mig som misbrug af arbejdskraften i en situation, hvor der er høj ledighed. Jeg mener ikke, at vi har indført en økonomi, hvor man bliver aflønnet med søm og skruer, og det ville skattevæsenet nok heller ikke være tilfreds med, er Prosa-formand Henrik Kroos? kommentar til sagen.

Fejl med penge til fest

Direktøren for SMS A/S, Jacob Wolff-Petersen, erkender, at det var en fejl at tilbyde de studerende penge til en fest, og at han burde have givet tilbuddet om penge her og nu.

? Det var ud fra en forventning om, at pengene skulle gå til noget fælles, at vi talte om fester, siger han til Ø-avisen. Han siger også, at planen i virkeligheden var at give de studerende ti procent af omsætningen fra det indhold, de skulle producere. Men det tror de studerende ikke rigtig på.

? Hvis det havde været tilfældet, ville han uden tvivl have brugt det som gulerod under præsentationen, siger en studerende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere