Præcise aftaler om køb eller salg af en vare ? ydelse eller produkt ? er alfa og omega for en virksomhed, der gør forretninger, men det kan være nemmere sagt end gjort, når talen falder på IT-kontrakter. Det vidner regelmæssige skænderier mellem kunder og leverandører om.
Et eksempel er uenigheden mellem Århus Amt og Ementor om retten til noget kode, der indgår i kildekoden til brug for en elektronisk patientjournal (EPJ). Århus Amt mener, at det ejer retten til hele kildekoden, mens Ementor peger på, at det fortsat har retten til en stump kode udviklet for EPJ-projektet ? og siden blot brugt i det nye system.
Det er en klassisk tvist i IT-branchen, fordi det drejer sig om ophavsret. Her ligger en af de sværeste kontraktmæssige hurdler for både kunder og leverandører. Mange af disse firmaer ønsker givetvis, at der var en decideret bibel på området, der klart gav svar i alle tænkelig spørgsmål.
Men det drejer sig ikke om at have en detailviden om alle tænkelige knaster, der kan opstå, når en leverandør af et IT-system skal skrive kontrakt med køberen. Det drejer sig om at vide, hvor man skal kigge efter svaret ? og vide, at der er et svar på spørgsmålet et sted.
Det siger to projektledere med hver 20 års erfaring fra IT-branchen, projektchef Jenny Secher fra Icon Medialab og projektleder Jane Tolstrup fra GE Capital IT Solutions. De har netop gennemgået en efteruddannelse i indgåelse af IT-kontrakter, IT Contract Manager, der udbydes af advokatfirmaet Bender.dk, hvis speciale er jura i forbindelse med IT og internet.
En jungle for kontraktskrivere
Inden for mere traditionelle erhvervsområder som byggeri og håndværk kan firmaer læne sig op af standardkontrakter. Imidlertid er der endnu ikke nedskrevet standardkontrakter, der er tilpasset problemstillingerne i forhold til IT.
Indtil da er projektledere som de to nødt til at navigere ud fra gængse juridiske pejlemærker, omend det kan virke som en tæt jungle. Jenny Secher siger:
- Når det drejer sig om software, er det ofte spørgsmålet om ophavsret, der kan volde problemer i en kontrakt. Hvem har retten ? den der bruger det eller den, der har fremstillet det? Det er vanskeligt, fordi det jo også altid tager udgangspunkt i det konkrete projekt, forklarer hun.
Problemstillingerne præsenterer sig også i nye former, eftersom IT-branchen konstant er under udvikling. Outsourcing, facility management og ASP er vokset frem de seneste par år, men foranderligheden er man vant til i IT-branchen, understreger Jane Tolstrup.
- Men man har brug for at få at vide, hvor man skal kigge for at finde svar, siger hun.
Huske tjeklister
En indføring i almindelig retspraksis omkring eksempelvis købeloven og aftaleloven peger hun også på som en stort behov.
Som et led i kurset har de to projekter i lighed med de andre kursister fået adgang til et intranet med opdaterede juranyheder på området og adgang til databaser samt opslagsværker.
En god kontrakt fordrer ikke gennemlæsning af al juridisk litteratur og lovstof. Det fordrer bare opmærksomhed omkring mulige faldgruber, understreger Jenny Secher.
- Jeg har nu længere tjeklister inden for de forskellige områder. 17 punkter som jeg husker at tjekke for i aftaleteksten, siger hun.
Forene teori og praksis
Kurset IT Contract Manager er det tredje i rækken, siden Bender.dk lagde ud med uddannelsen i 1999.
- Det er et krav, at deltagerne arbejder med kontrakter. Vi forsyner dem bare med nogle ekstra færdigheder. Det handler om at give folk ballast til at løse grundlæggende problemer ? til at identificere fælderne i kontrakterne, forklarer hun
Ved licensaftaler kan det være forhold omkring overdragelighed af licenserne og betalingsformer, mens det ved udviklingsaftaler er vigtigt at være præcis omkring rettighederne ? også hvordan en eventuel skilsmisse mellem kunde og leverandør skal finde sted.