IT-firma lukker efter fogedsag

Der er nu faldet en endelig afgørelse i striden om retten til at distribuere systemet IMAP. En kendelse i Landsretten betyder, at selskabet e-Commerce Scandinavia fra fredag er underlagt et fogedforbud mod salg og markedsføring af IMAP. Som konsekvens lukker firmaet ned, oplyser direktøren.

Uvisheden for en række store danske virksomheder om hvem, der står for salg og support af systemet Information Mapping (IMAP) ophører nu. En kendelse i Vestre Landsret slår fast, at firmaet e-Commerce Scandinavia ? der også kalder sig Information Mapping Danmark ? fra i morgen skal ophøre med at sælge og markedsføre IMAP som følge af et fogedforbud.

Den afgørelse betyder, at e-Commerce Scandinavia med fire ansatte vil lukke ned. Det oplyser administrerende direktør Aksel Elkjær Madsen til Computerworld Online.

- Selvom vi er meget uenige i Landsrettens vurdering, skal vi følge fogedforbudet. Og da salg og support af IMAP er hele vores forretning, må vi lukke ned. Ikke fra den ene dag til den anden, men i god ro og orden, forklarer han.

Systemet bliver brugt i flere store organisationer til at strukturere viden på en mere overskuelig og dermed forståelig måde.

Vandt første omgang i retten

Dommen er resultatet af en anke af en kendelse fra november 2001, hvor e-Commerce Scandinavia vandt den fogedsag, som selskabet havde anlagt mod det århusianske firma Key2know, der forhandler IMAP ? og mod rettighedshaveren til IMAP, det amerikansk Information Mapping Inc.

E-Commerce Scandinavia var utilfredse med, at Information Mapping Inc. havde overgivet distributionslicensen til Key2know. Licensen var oprindeligt udstedt til distributionsselskabet Infoware, der i juni 2001 blev erklæret under konkurs. Her var e-Commerce Scandinavia hovedaktionær, og Aksel Elkjær Madsen mente derfor, at rettighederne fulgte med over i Information Mapping Danmark.

Imidlertid mente rettighedshaveren Information Mapping Inc., at e-Commerce Scandinavias omsætning på IMAP var for lav, hvorfor licensen blev overgivet til Key2know. Derfor var selskaberne bestyrtede i november, da e-Commerce Scandinavia fik medhold i, at Key2know havde overtrådt markedsføringsloven ved at sælge IMAP.

Siden har Key2know ikke kunnet sælge og markedsføre produktet ? og kunderne har været forvirrede. Følgelig er både det århusianske selskab og Information Mapping Inc. meget tilfredse med kendelsen i Vestre Landsret.

Begge selskaber skriver på deres hjemmesider, at de er glade for, at situationen er blevet normaliseret ? og de ser frem til det fremtidige samarbejde med kunderne.

Kræver stor erstatning

Selv om Aksel Elkjær Madsen erkender, at slaget om IMAP er tabt, er sagen dog ikke helt afsluttet. Via sit selskab e-Commerce Scandinavia har han rejst en voldgiftssag mod Information Mapping Inc. med krav om erstatning.

- Og her taler vi om et meget stort beløb. Andet kan jeg ikke sige, siger han.

Lukningen af e-Commerce Scandinavia bliver samtidig også Aksel Elkjær Madsens exit fra arbejdsmarkedet. Han er 71 år og vil ikke starte et nyt selskab op men gå på pension. Han forventer tidligst en afgørelse i voldgiftssagen hen på efteråret.

Relevante links:
Information Mapping Inc.
Eksempel på brugen af IMAP
Key2know




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere