Telia og Sonera fusionerer

Som ventet meddelte svenske Telia og finske Sonera i dag, at de fusionerer. Dermed er Nordens største teleselskab en realitet med en omsætning på ni milliarder euro og 34.000 medarbejdere. Børserne reagerer negativt.

Der har været snakket, visket og spekuleret om det i mere end 12 måneder - og nu er det en realitet. Det svenske teleselskab Telia går sammen med sin finske konkurrent Sonera. Det skriver selskaberne i en fælles pressemeddelelse.

Det nye store selskab, hvis fremtidige navn endnu ikke er besluttet, bliver en gigant med en omsætning i 2001 på ni milliarder euro og 34.000 ansatte.

Som kundebase har den 8,1 million mobilkunder og 7,6 millioner fastnetkunder på sit hjemmemarked, som er den nye koncerns betegnelse for Norden og Baltikum med i alt 31 millioner indbyggere.

Aktionærerne i Sonera får tilbudt 1,5 millioner aktier i Telia, hvilket giver en gevinst på næsten 16 procent per aktie for Soneras aktionærer.

Telias aktionærer kommer til at eje 64 procent af det fusionerede selskab, mens Sonera-aktionærerne kommer til at sidde på resten.

Dog har børserne i Stockholm og Helsinki ikke reageret positivt på meddelelsen. Telia faldt med næsten ti procent umiddelbart efter offentliggørelsen, mens Sonera røg tre procent ned.

Hovedsæde i Stockholm

Fusionsplanerne er godkendt af bestyrelserne for de to selskaber, der ligeledes kan læne sig op af det blå stempel fra henholdsvis den svenske og finske stat. Begge selskaber har staten som majoritetsaktionær.

I øvrigt vil den svenske og finske stat over de følgende fem år mindske deres aktieandele i det fælles selskab.

Hovedkvarteret bliver placeret i Stockholm, og den nye telegigant vil primært blive noteret på Stockholmsbörsen og så søge om sekundær notering i Helsinki og New York.

Det fælles selskab indlemmer tre baltiske teleselskaber i koncernen som datterselskaber, da Telia og Sonera hver har store aktieposter i virksomhederne. For ikke at komme i konflikt med monopol-lovgivningen bliver Telia endvidere nødt til at sælge sit finske mobilselskab fra.

Med dagens meddelelse er det foreløbige højdepunkt nået for spekulationer, der har verseret i mere end et år. Der har løbende været kontakt mellem de to selskaber, men i august sidste år forlød det fra Sonera, at der umiddelbart ikke var mere at tale om.

TDC har også været nævnt som en mulig deltager i en nordisk superfusion, men topchef Henning Dyremose har flere gange forsikret, at det ikke var nødvendigt for teleselskabets fremtidige succes. Nu står han og TDC i hvert fald over en telekolos, hvor den finske del dog har svare problemer.

I november vedtog Sonera en redningsplan, der skal hive selskabet op af den økonomisk sump, det har befundet sig i over en længere periode. Planen bød på nyemission af aktier for ti milliarder kroner, lavere profil i udlandet og frasalg af virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere