HP fik et opløftende 1. kvartal

Et godt julesalg var med til at give Hewlett-Packard (HP) et bedre resultat for første kvartal end ventet. Hvor analytikerne havde forudset en gevinst på 25 cent per aktie, endte det med en profit på 29 cent per aktie.

Ledelsen af Hewlett-Packard koncernen kan med et godt regnskab for første kvartal få en smule ro fra den megen interne uro over det ventede opkøb af Compaq. Regnskabet viser, at julesalget ? især i USA ? har fordoblet pc-salget i kvartalet sammen med et stærkt øget printersalg og bidraget afgørende til et pænt regnskab.

Den samlede gevinst per aktie var ventet af Wall Street analytikere til at lande på 25 cent per aktie, mens HP kunne levere 29 cent per aktie i profit. Det er markant bedre end i fjerde kvartal, hvor indtjeningen var på 19 cent per aktie.

Overskuddet endte for koncernen på 564 millioner dollar sammenlignet med 812 millioner dollar for et år siden.

Det kommer på baggrund af en omsætning på 11,4 milliarder dollar, der nok var otte procent mindre end sidste års 12,4 milliarder dollar, men til gengæld var fem procent bedre end fjerde kvartal.

Intet opsving foreløbigt

HP?s øverste chef Carly Fiorina var på et analytikermøde sent onsdag aften følgelig godt tilfreds med det første kvartal i finansåret 2001/2002, men hun understregede, at det ikke fik hende til at se en snarlig optur for IT-branchen lige om hjørnet.

- Vi forventer ikke nogen forbedringer i salget før tidligst i andet halvår, sagde hun. Samtidig oplyste hun, at selskabet for andet kvartal forventer en omsætning en smule under første kvartal.

Sammenlignet med første kvartal i 2001 faldt salget af Unix servere med 21 procent ? og det samme gjorde sig gældende for Intel-baserede servere. Salg af lagringsmedier faldt med 13 procent.

I en kommentar fra direktøren for den danske del af HP, Chris Jansen, oplyser han, at koncernen i Danmark havde et godt resultat og nåede sine mål. Især inden for områderne support, pc-området og virksomhedsløsninger baseret på Unix kan fremvise gode takter, understreger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere