MXT ? memory expansion technology ? er navnet på den teknologi, som IBM nu placerer i nogle af sine nye servere og som øger lagringskapaciteten betydeligt. MXT komprimerer datamængderne på servere, så de kun fylder det halve ? og det sker hurtigt.
Tidligere har problemet været, at komprimeringen af data nedsætter serverens ydeevne, men ifølge IBM skulle det ikke været tilfældet med den nye teknologi. IBM har løst det problem sammen med chipproducenten ServerWorks ved at bruge en speciel udvidelse på 32 MB højhastigheds cache-memory.
Bedre og billigere
Det giver bedre og billigere lagring af data, fordi der skal bruges færre servere at lagre data på ? og dermed falder elforbruget i virksomheden også.
I øjeblikket er det kun IBM, der sælger servere med den nye teknologi, men ServerWorks forhandler både med Compaq, Dell og Hewlett-Packard om salg af chipsættet, der gør det muligt at bruge MXT.