Aktier: Tvivl om Danionics batterier

Batteriproducenten Danionics aktier er fortsat sivet ned efter en kort optur ved nytår - grundet tilbageholdenhed hos kunder som Compaq. Et andet problem er måske, at batterierne ikke er så gode, som selskabet hævder, mener analytiker.

Fredag er for batteriproducenten Danionics den berømte undtagelse fra reglen. Aktien er gået lidt op - med 2,4 procent til kurs 82, men det er én blå himmel på en lang række af regnvejrsdage.

Ved indgangen til det nye år gik aktien op fra 75 til kurs 107,5 - og begyndte herefter at falde til dagens kurs. Det er dog stadig langt fra kurs 290 ved indgangen til juni.





















































































Danske
børsnoterede IT- og teleselskaber
2M
Invest
Columbus
IT-partner
DanDisc
Danionics
Danware
EDB
Gruppen
Energy
Solutions Int.
GN
Store Nord
i-data
Maconomy
Navision
Olicom
RTX-Telecom
SimCorp
TDC
Thrane
& Thrane

Selskabet blev hårdt ramt af, at kunderne - producenter af mobiltelefoner, håndholdte terminaler og bærbare computere - aflyste ordrer på grund af følgende efterspørgsel. Og nu venter Danionics - og investorerne på de ordrer, som selskabet selv i oktober mente var lige om hjørnet.


Analytiker ved Børs Fyn, Søren Thomsen, sætter i den forbindelse spørgsmålstegn ved, om Danionics batterier nu er så gode og teknologisk langt fremme, som firmaet selv mener.


- Det gør jeg, fordi - hvor er kunderne? Hvis batterierne var så gode, ville producenterne vel stå i kø. Der er jo mangel på batterier på markedet, så det rimer ikke, slår han fast fra sit bord i Odense, hvor batteriproducenten også har hovedkvarter.


Godt nok er virksomheden eneleverandør af batterier til Compaqs lommecomputer, iPaq, men det har ikke givet mange nye kunder.


Han anerkender, at Danionics har åbnet et salgskontor i USA og flyttet en direktør derover for at få mere fokus på producenterne og blive mere synlige. Alligevel tror han ikke på selskabets egne forudsigelser fra oktober om en årsomsætning i 2002 på 700 millioner kroner


- De fleste IT-selskaber tør kun spå maksimalt ét kvartal frem - og få kan nu se et halvt år frem. Endvidere tror ingen som Danionics på en vending i økonomien før tidligst i andet halvår, siger Søren Thomsen.


Han tror kun på, at 2002 bliver et bedre år end 2001 for selskabet - og venter med spænding på de en til to ordrer, der skal til for at få billedet til at vende for batteriproducenten.

Generel positiv stemning


Stemningen blandt de fleste IT-aktier er også positiv fredag med pæne stigninger. Dermed fortsætter tendensen fra torsdag, hvor KFX steg med 2,4 procent - og skubbet lidt frem af Nasdaq, som steg 1,07 procent.


De største stigninger står Olicom for med 3,9 procent til 10,7, RTX Telecom med 3,3 procent til 94 og SimCorp med 2,9 procent til 285.


Herefter følger Maconomy med en optur på 2,4 til 26,1, Danware med 1,2 procent til 170 og EDB Gruppen med 1,5 procent til 137,5.


GN Store Nord er gået frem med 1,3 procent til kurs 47,6 - mens TDC er steget 0,7 procent til 280,5.


Fald står Columbus IT Partner for med nedtur på 4,1 procent til 30 - formentlig gevinsthjemtagning - og Thrane & Trane med 2,2 procent til 75.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere