Antipiratgruppen blåstempler The Party

Selvom en observatør fra Antipiratgruppen registrerede piratkopiering på den årlige sammenkomst, The Party, bliver bestyrelsen ikke draget til ansvar. Faktisk roser Antipiratgruppen The Partys ledelse.

Der bliver ikke lagt sag an mod The Party. Og det på trods af, at der vitterligt foregik ulovlig kopiering på computerfestivalen.

Sådan lyder den korte version af meldingen fra Antipiratgruppen, der i tre døgn mellem jul og nytår havde plantet en observatør på The Party i Aars.

Ifølge Antipiratgruppens advokat, Niels M. Andersen var formålet med observatørens tilstedeværelse ikke at indsamle bevismateriale, men blot at overvære, hvordan arrangørernes foranstaltninger mod ulovlig kopiering virkede.

En af foranstaltningerne var at udspecificere overfor deltagerne hvad, der er lovligt og ulovligt i Danmark.

En anden var løbende at overvåge det lokale netværk for mistænkelige filservere.

Og det gik nogenlunde, mener Niels M. Andersen.

- De første to dage lykkedes det meget godt at dæmme op for piratkopieringen, men på tredjedagen foregik der en del ulovlig kopiering, siger Niels M. Andersen.

Han er dog positiv overfor den forebyggende indsats arrangørerne satte i værk.

- Når vi ikke lægger sag an mod The Party skyldes det blandt andet, at de har udfoldet enorme bestræbelser på at undgå piratkopiering. Og det vil vi gerne give dem noget kredit for, siger han.

Af samme grund har Antipiratgruppen i dag sendt et brev til arrangørerne, hvor de udtrykker deres tilfredshed med forsøget på at undgå ulovligheder.

Michael Jørgensen, der står for presserelationer til The Party, siger til Computerworld Online, at han er glad for, at The Party og Antipiratgruppen er enige om mål og midler.

- Vi er da glade for at se, at de forberedelser, vi har gjort, har båret frugt og at vi roligt kan gå videre med arrangementet, siger han.

Mulig sag mod enkeltpersoner

Senere vil Antipiratgruppen evaluere de efterretninger, observatøren trods alt indsamlede. Organisationen, der repræsenterer rettighedshavere og producenter af musik, computerspil og film, har endnu ikke overblik over, om der er grundlag for at lægge sag an mod enkeltpersoner.

Men på spørgsmålet, om observatøren overhovedet havde mulighed for at indsamle materiale nok til en retssag, siger Niels M. Andersen:

- Det er nogle meget dygtige folk, vi har.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere