Bud efter .Net-akademikere

Man tager en akademiker og tilsætter otte måneders spidskompetence i Microsofts nye .Net. Og så får man en lækkerbisken, som gør IT-arbejdsgivere sultne. De inviterer uopfordret humanisterne til praktik- eller jobsamtaler.

Firmaet SoftAdvice i Århus oplever overraskende stor interesse for kursister på et nyt kursus i .Net - en ny måde at udvikle applikationer på. Femten universitetsuddannede, jobsøgende kvinder og mænd startede den 17. december 2001 på .Net-udvikler-kurset, der varer otte måneder.

Allerede nu har både store og mindre virksomheder henvendt sig til SoftAdvice, heriblandt Danske Bank, TDC, PLS Rambøll og ICL Invia. Nogle af dem vil tilbyde at være vært for den praktik på i alt otte uger, kurset indbefatter. Andre arbejdsgivere vil sikre sig fremtidige medarbejdere og har afholdt jobsamtaler med kursister.

Kursusudbyderen SoftAdvice havde naturligvis troet på værdien i sit kursus på forhånd, men havde alligevel ikke forventet denne "hidtil usete efterspørgsel" - og slet ikke før markedsføringen af kursisterne er gået igang.

IT-arbejdsgivernes interesse for humanisterne på .Net-kurset står da også i skarp kontrast til et møde i Århus afholdt af IT-brancheforeningen for nylig under overskriften "Humanister til IT-branchen". Her fandt ikke en eneste virksomhed det umagen værd at deltage i en matchmaking med humaniora-uddannede kandidater fra universitetet.

Konkret brugbare

Direktør i SoftAdvice, Jens Peter Buch Larsen, mener, at interessen for hans kursister kan skyldes, at det står klarere, hvad de kan og vil og dermed repræsenterer muligheder med IT-branchens øjne.

- Jeg tror, det er vigtigt, at man har et konkret budskab og konkrete eksempler på opgaver, de kan løse. Altså her har vi en, der ved noget om de værktøjer inden for .Net kombineret med den baggrund, siger SoftAdvice-direktøren, der beskæftiger ti medarbejdere.

Desuden vurderer han, at timingen fænger arbejdsgiverne: At kursisterne vil have up-to-date viden om det nye .Net-koncept, som nuværende ansatte formentlig ikke besidder endnu.

Selve undervisningen består dels i teori, øvelser og e-learning.

Kursisternes akademiske bagage er eksempelvis humaniora eller naturvidenskab. Desuden har en del af dem i forvejen erfaring med projektledelse.

Skudt ud af en kanon

Maja Grubbe Hildebrandt er en af de, der kvalificerede sig til en plads på .Net-udvikler-kurset. Hun har studeret fransk og italiensk på universitetet. Det dufter jo ikke umiddelbart meget af en karriere inden for IT. Og dog.

- Under mine studier deltog jeg i et tværfagligt projekt på Syddansk Universitet, hvor sprogfolk og dataloger arbejder sammen. Et af målene med projektet er at nå frem til automatisk oversættelse via blandt andet Java, fortæller Maja Grubbe Hildebrandt.

Starten på .Net-kurset har for alvor givet Maja Grubbe Hildebrandt blod på tanden.

- Jeg føler mig som skudt ud af en kanon. Et hav af muligheder venter på mig, og det har jeg tænkt mig at arbejde målrettet efter, siger hun.

.Net-kurset er finansieret af Arbejdsformidlingen i Århus.

SoftAdvice kursusbeskrivelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere