25-årig dansker laver superspeciale

En 25-årig nybagt civilingeniør har udviklet en platform, der kan effektivisere og kvalitetssikre programmørers arbejde med simulation. Kasper Hallenborg Pedersens afgangsspeciale fra Syddansk Universitet indkasserede et 13-tal.

Trafikplanlægning, filmanimation, bygningskonstruktion og netværksbelastning. Kasper Hallenborg Pedersens arbejde kan komme til gavn inden for vidt forskellige brancher.

På Mærsk Instituttet på Syddansk Universitet har 25-årige Kasper Hallenborg Pedersen brilleret med et afgangsspeciale som civilingeniør.

Med 12 måneders intens analyse og udvikling har han skabt en slags grundskabelon til simulation - i fagsprog et application framework. Belønningen for resultatet blev topkarakteren 13.

At kunne forudse hændelser og foregribe faldgruber i en hvilken som helst proces er klart nok værdifuldt. Til det er computeres "hjernekraft" et nyttigt redskab.

Men før computeren kan simulere og regne den ud for én, skal den programmeres og fodres heftigt med ligninger, parametre og data.

Og det er netop en del af dette temmelig tunge forarbejde, at Kasper Hallenborg Pedersen giver en effektiviserende, kvalitetssikrende hånd med sin programskabelon.

Genbrug og nyudvikling

Kasper Hallenborg Pedersens speciale bærer den lidet mundrette titel "Adaptive frameworks for fysikbaserede simulations- og animationssystemer med henblik på parallelisme og distribution".

I praksis gik civilingeniøren meget kort fortalt sådan her til værks:

- Jeg tog udgangspunkt i eksisterende systemer til simulation, så på dem med abstrakte briller og forsøgte at finde ligheder mellem meget forskellige systemer. Dermed fandt jeg nogle generelle strukturer, som jeg kunne bruge til at danne nye systemer, siger Kasper Hallenborg Pedersen.

Resultatet kan eksempelvis bruges i filmbranchen, når man skal animere, som det skete med øglerne i Jurassic Park. Her kan filmudviklere få noget forærende. De kan nøjes med at definere nogle dyr og dernæst tildele dem nogle bestemte bevægelsesmønstre og en bestemt adfærd. Herefter kan man generere et system, som automatisk udvikler sig.

En tegnestue kan bruge simulationsskabelonen, når et hus skal konstrueres. Her kan arkitekten definere former, mål, omgivelser og byggematerialer. Dernæst kan han ved hjælp af simulation forudse, hvordan huset vil reagere på forskellige påvirkninger som vind og vejr.

I IT-verdenen kunne man tænke sig simulation anvendt til at forudse trafik på et netværk.

Enestående på mange måder

Der er rosende ord til Kasper Hallenborg Pedersens arbejde fra professor Bent Bruun Kristensen på Mærsk Instituttet. Det er enestående på flere måder, siger han i en e-mail kommentar:

- Via kvantiteten: der er tale om et omfatttende design og implementeringsarbejde

- Via kvaliteten: kompleksiteten af dette anvendelsesområde er stor, men design og implementering er vældig godt arbejde

- Via spændvidden for de potentielle applikationer og applikationstyper, som dette framework kan anvendes til at udvikle.

- Via disse elementer i forening: Det er et meget imponerende arbejde, som har et stort potentiale.

Bent Bruun Kristensen ser store muligheder for framework-ideen via det "bevis", Kasper Hallenborg Pedersen giver gennem sit eksperiment.

- Her foreligger et imponerende arbejde, der kan bruges som et lysende eksempel på en teknologi, der understøtter planlagt genbrug. Et genbrug, der går både på lignende applikationer inden for det univers, et framework nu en gang understøtter, og på en produktionsserie af applikationer, der udvikler sig over tid afhængig af udefra og indefra kommende forandringer i anvendelse og i teknologi, forklarer Bent Bruun Kristensen.

Kasper Hallenborg Pedersen er nu blevet tildelt et stipendiat på Mærsk Instituttet, hvor han i de næste år skal forske i intelligente objekter eller "pervasive computing", som fagfolk kalder det.

Relevante links:
Kasper Hallenborg Pedersens hjemmeside på Mærsk Instituttet.

Nuværende forskning som Ph.d-studerende:
SWEAT: SoftWare Engineering And Technology
TANGO: Tangible Objects




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere