København sidder på fiber-guld

Københavns Kommunes nye teleselskab, KE Tele, råder over et fiberoptisk net i Københavns undergrund, der kan blive guld værd for kommunen, vurderer teleekspert. En operatør har allerede vist interesse for at leje noget af nettets kapacitet. Spørgsmålet om lovligheden af kommunens virksomhed i det private marked er dog endnu ikke afklaret.

I hovedstadens undergrund ligger et finmasket fiberoptisk net ejet af Københavns Kommune og venter på at tjene penge hjem til kommunekassen.

Næsten to tredjedele af fibernettets kapacitet ligger i dag ubrugt hen, og det er primært den overskydende kapacitet, som kommunen via selskabet, KE Tele, vil forsøge at forrente.

Omtrent en tredjedel af nettet bliver i dag primært brugt af kommunen selv og dets forsyningsselskab Københavns Energi.

De overskydende to tredjedele skal lejes ud.

Og meget tyder på, at den disposition kan give mange kunder i butikken. Det mener teleanalytiker Torben Rune, der er direktør i firmaet Netplan.

- Jeg tror næsten ikke, at du vil møde en teleoperatør, der ikke er interesseret i at få fingrene i det fibernet, som Københavns Kommune har liggende, siger han.

- Kommunens fibernet er klart det mest udbyggede i København. Der ligger et fibernet de steder, hvor Københavns Belysningsvæsen i sin tid gravede el-kabler ned. Det betyder, at der er gravet fiberkabler ud til hver transformatorstation i byen. Og de ligger med 50 til 100 husstande i mellem sig, siger Torben Rune.

Han oplyser, at også Banestyrelsen har kabler liggende i Københavns undergrund. Men de ligger kun langs banelegemerne og er derfor ikke nær så attraktive som kommunens net.

I alt er der mellem otte og ti selskaber, der har fibre liggende i Københavns undergrund.

Klar til samarbejde

De kommunale kabler i hovedstadens undergrund har allerede vakt flere operatørers interesse. En af dem er Song Networks, der leverer bredbåndsforbindelser og fastnettelefoni til erhvervslivet.

Administrerende direktør for selskabets danske afdeling, Lars Netterstrøm, har allerede bebudet, at selskabet er interesseret i et samarbejde.

- Hvis planerne går ud på at gøre fibernettet i Københavns Kommune tilgængeligt for os andre, så hilser vi kommunens teleselskab velkommen, siger Lars Netterstrøm.

Han afviser, at det kommunalt ejede selskab, KE Tele, vil skævvride konkurrencen på telemarkedet.

- Nu skal vi ikke være så stivnakkede. Rent administrativt er det næsten umuligt at komme til at grave i Københavns undergrund. Så det er fint, hvis vi kan leje os ind hos dem. Vi kan jo heller ikke alle brække H. C. Andersens Boulevard op, lyder meldingen fra Song Networks.

Måske lovstridigt

Der har imidlertid været meget furore omkring lovligheden af det kommunalt ejede selskabs entré på det kommercielle telemarked.

Professor Claus Haagen fra Aalborg Universitet har hævdet, at KE Teles virksomhed skulle være i strid med kommunalfuldmagten ? den retssædvane, der sætter rammerne for, hvad kommunerne må drive af erhvervsvirksomhed.

Det bliver dog lodret afvist af KE-direktør, Niels Juul Jensen

- Den, der har udtalt sig om lovligheden i KE Teles virksomhed kender åbenbart ikke Elforsyningsloven, der klart siger, at det, vi foretager os, er lovligt, siger han.

Niels Juul Jensen henviser herefter til KE Teles advokat, Klaus Gravesen, der har skrevet et notat til Københavns Borgerrepræsentation for at imødekomme kritikken.

I notatet argumenterer KE Teles advokat for, at selskabets aktiviteter er både lovlige og i overensstemmelse med konkurrenceloven.

Han henviser blandt andet til, at elforsyningsloven giver kommunale elforsyningsvirksomheder tilladelse (hjemmel) til at drive telesselskaber, der har en naturlig tilknytning til kernevirksomheden.

Det er imidlertid op til Indenrigsministeriet, der har det overordnede tilsyn med Københavns Kommune, at afgøre, om det gælder i nærværende tilfælde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere