Columbus får gennembrud i Odense

Med salget af sit nye kommunale IT-system til Odense kommune har Columbus IT-Partner slået hul på det kommunale marked. Endnu en kommune ventes at komme i hus meget snart.

Den første af to afgørende kommunale ordrer kom i hus for Columbus IT-Partner, da Odense kommune onsdag aften underskrev en købsaftale på det danske systemhus? nye kommunale IT-system ?Columbus Kommune?.

Kontrakten gælder de såkaldte socialfaglige systemer, der dækker over kontanthjælp og aktivering, sygedagpenge, delpension, boligstøtte og boliglån samt ungdomsvejledning.

Odense har valgt at beholde sit gamle økonomisystem leveret af Kommunedata (KMD).

Jan Bitterhoff, der bærer titlen head of mergers and acquisitions i Columbus IT-Partner, vil ikke oplyse, hvor mange penge kontrakten lyder på, men fortæller, at et helt kommunesystem koster op mod 50 millioner kroner. Denne kontrakt er altså en økonomi-del mindre.

- Det har været en utrolig lettelse at skrive kontrakt med Danmarks tredjestørste kommune, og det er blevet behørigt fejret med øl til de medarbejdere, der gennem tre år har kæmpet for at få vores kommunale IT-løsning op at stå, siger Jan Bitterhoff til Computerworld Online sent onsdag aften.

Største Axapta-løsning
Columbus IT Partners nye kommuneløsning "Columbus Kommune" er en standardløsning baseret på Navision Axapta. Og med Odense Kommunes 350 samtidige brugere er det blandt de største løsninger baseret på Navision Axapta.

Systemet er udviklet og testet i Farum kommune, som indtil videre er den eneste kommune, hvor systemet er i drift. Den anden bliver nu Odense, hvor systemet ventes køreklart senest den 1. juli 2002.

Indtægterne fra salget til Odense kommune er på forhånd indregnet i selskabets forventninger til årets resultat. Det samme er endnu en kommunal ordre, som Jan Bitterhoff siger kan være underskrevet meget snart. Han vil dog ikke ud med, hvilken kommune der er tale om.

Ifølge Computerworld Onlines oplysninger er både Randers og Frederikshavn kommuner i færd med at vælge nye IT-systemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere