Olicom investerer i håndskrift til pc

Olicom har sammen med to svenske investeringsselskaber investeret 16 millioner svenske kroner i software til håndskriftsgenkendelse. Teknologien benyttes på mobiltelefoner, PDA?er, tavle pc?er og digitale penne.

Det danske ventureselskab Olicom, der er noteret på Københavns Fondsbørs, har sammen med de svenske investeringsselskaber Volito Innovation AB og Visionalis investeret 16 millioner kroner i det ligeledes svenske softwarefirma Decuma.

Decuma udvikler og forhandler software til håndskriftsgenkendelse på mobiltelefoner, PDA?er, tavle pc?er og digitale penne. Selskabet har allerede kunder såsom den japanske PDA producent Casio og den svenske producent af digitale penne, Anoto.

Decumas patent på håndskriftsgenkendelses-teknologi hedder geometrisk invariant teknologi (GIT) og giver ifølge selskabet en meget nøjagtig genkendelse af skrifttegn samt af buet, skrå og rystet skrift. Decuma har desuden udviklet versioner af sit software til latinske, kinesiske og japanske skrifttegn.

Investeringen kommer umiddelbart efter den store amerikanske computermesse Comdex, hvor blandt andet Microsofts Bill Gates endnu engang brugte hovedparten af sin åbningstale på at slå et slag for netop tavle pc?ens muligheder for at genkende håndskrifter. Microsoft præsenterede i den forbindelse en XP-softwarepakke til tavle-pc?en, hvor tekstbehandlingssystemet Word kan genkende og bearbejde håndskrifter.

Olicoms administrerende direktør Boje Rinhart forventer, at der i 2004 sælges omtrent 800 millioner håndholdte computerenheder, hvoraf 25 procent vil indeholde håndskriftsgenkendelse.

Olicom lægger i en meddelelse til Københavns Fondsbørs især vægt på, at Decumas fokus på de asiatiske markeder har været afgørende for investeringen. Desuden nævnes selskabets nære forbindelser til universitetet i Lund, hvor samarbejdet mellem universitet og erhvervsliv ifølge Boje Rinhart fører mange positive synergi-effekter med sig.

Olicom ejer efter investeringen 12,6 procent af Decumas aktier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere