Venture på vågeblus

Det går dårligt for de danske venture-selskaber, og resten af den europæiske venture-branche følger trop efter flere år med betydelig vækst ? for første halvår 2001 faldt de europæiske ventureselskabers investeringer med 17 procent i forhold til 2000, viser en ny analyse.

Dotcom-boblen, den globale økonomiske nedtur, IT-aktiekursernes styrtdyk, terrorangrebet den 11. september og Osama bin Laden ? undskyldningerne står i kø for at forklare faldet i venture-branchen, og senest de alvorlige økonomiske problemer for det børsnoterede ventureselskab 2M Invest.

En undersøgelse af den europæiske venture-branche i 1. halvår 2001 sætter tal på problemerne. Det er managementselskabet PricewaterhouseCoopers, som har indsamlet materialet om venture-branchen for EVCA (European Private Equity & Venture Capital Association). Analysen viser, at ventureselskaberne i første halvdel af 2001 har satset mere på opfølgningsinvesteringer end på seed- og start-up investeringer.

De såkaldte opfølgningsinvesteringer i første halvdel af 2001 ligger næsten på samme niveau som i 2000. Men investeringer i seed- og startup-fasen er kun 64 procent af, hvad investeringerne lå på i samme periode 2000.
Den gennemsnitlige investering pr. virksomhed i seed- og startup-fasen faldt fra 8,9 millioner kroner til 7,3 millioner. Det forklares med, at ventureselskaberne nu værdisætter selskaber og projekter mere realistisk.
EVCA-undersøgelsen dækker selskaber i venture-branchen i 22 lande, som repræsenterer cirka 58% af den samlede europæiske venturebranche.

EVCA anslår den totale europæiske ventureinvestering til at være 82 milliarder kroner i første halvdel af 2001 - mod godt 100 milliarder i samme periode sidste år.

Faldet i europæiske ventureinvesteringer er betydeligt mindre end faldet i USA-ventureinvesteringer. Europa har således indtil videre haft en mere moderat nedgang end den amerikanske venturebranche.

For Danmark viser undersøgelsen en samlet venture-investering på 995 millioner kroner i første halvår af 2001 - mod knap 1,4 milliarder kroner i første halvdel af 2000. Sammenholdes med investeringerne i andet halvår 2000 er investeringerne dog steget fra ca. 650 millioner kroner til 995 millioner.

Interessant i Danmark er en klar forskydning i retning af opfølgningsinvesteringer. De udgør 67,8 procent af investeringerne, mens start-up og seed-investeringer udgør 31,8 pct. Værdien af exits (divestments) er ikke overraskende ligeledes faldet markant.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere