Enhedslisten vil forhindre IT-polarisering

Enhedslisten vil føre en social IT-politik, der sikrer, at alle borgere kommer med på IT-vognen. Det gælder især de borgere på voksen- og efteruddannelserne, der har svært ved at læse og skrive. De skal have en bærbar computer stillet til rådighed af staten, mener Enhedslistens IT-politiske ordfører, Søren Kolstrup.

Glem alt om førertrøjer og bedste IT-nation i verden. Det afgørende for Enhedslisten er, at der ikke sker en polarisering i videnssamfundet. For at undgå det, skal alle borgere i Danmark have adgang til internettet samtidig med, at voksen- og efteruddannelserne skal have et IT-løft. Det mener Søren Kolstrup, der er IT-politisk ordfører for Enhedslisten.

- Folk der deltager i den Forberedende Voksenundervisning (FVU) har typisk problemer med at læse, stave eller skrive. Computerteknologien er god for folk, der har svært ved at læse og skrive. Derfor skal alle på FVU have en bærbar computer af staten, siger Søren Kolstrup.

FVU blev sat i værk af regeringen, fordi alt for mange danskere mangler de fornødne grundlæggende færdigheder til at begå sig og videreuddanne sig i videnssamfundet.

Men allerede på folkeskole-niveau skal eleverne have have gavn af computerteknologiens fortræffeligheder, mener Enhedslisten

- Vi kan ikke, lige som andre partier, love en bærbar computer til alle elever i folkeskolen, men det er vigtigt, at IT bliver integreret i undervisningen, og at computerne kommer ud i alle fag- og klasselokaler, siger Søren Kolstrup.

Finansieringen af de mange notebooks, Enhedslisten vil dele ud til institutioner i uddannelsessystemet, skal komme fra olien i Nordsøen.

- Vi har påvist, at der er et markant skatteefterslæb på nordsøolien. Desuden skal vi have gjort op med de udenlandske selskaber, der bor i Danmark, men ikke betaler skat. Det undergraver skattegrundlaget, mener Søren Kolstrup.

Men det er ikke den eneste ubalance, Enhedslisten gerne vil rette op på. Partiet går stærkt ind for internet til alle.

- UMTS-milliarderne kan passende bruges til varige forbedringer af IT-infrastrukturen i Danmark, så internettet kommer helt ud i afkrogene af Danmark, siger Søren Kolstrup.

Han forestiller sig, at biblioteker og posthuse skal være IT-midtpunkt for de borgere, der befinder sig i yderområderne af Danmark. Alle borgere skal udstyres med et brugernavn og en kode, de kan bruge på posthusene, når de skal på internettet. Systemet skal fungere, indtil alle borgere selv ejer en computer med netadgang, vurderer Søren Kolstrup.

Free Source

Enhedslisten er også fortaler for Open Source og fri software i den offentlige sektor. Free Source, er partiets samlede betegnelse for de to begreber, der skal på banen, hver gang offentlige institutioner skal investere i software.

- Vi vil ikke, som i Frankrig, tvinge alle offentlige institutioner eller styrelser til at benytte Free Source, men vi vil søge at indfase det og opmuntre styrelser og institutioner til at bruge det, siger Søren Kolstrup.

Han vil dog ikke opmuntre en kommende regering til at etablere en hjemme-pc ordning, der finansieres via skattefradrag.

- Vi synes i princippet godt om hjemme-pc ordningen, men bryder os ikke om finansieringen. At det skal finansieres via fradrag, går direkte imod vores skattepolitik. Derfor vil vi arbejde for en solidarisk hjemme-pc ordning, der starter med at tilgodese borgere i bunden af den sociale rangstige. Her kan UMTS-pengene godt komme ind i billedet, siger Søren Kolstrup.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere