Sådan følger den web-selvstændige med

På hendes visitkort står der både IT-konsulent, instruktør og webdesigner. Men Heidi Bille har endnu flere roller. I sit enmandsfirma skal hun også selv at sørge for alle andre funktioner, som markedsføring, salg, regnskab - og ikke mindst vedvarende faglig opdatering for at fastholde kvaliteten i sine ydelser. Læs hvordan hun gør det.

Med foden under eget bord i firmaet Dolphin Consult er 41-årige Heidi Bille sin egen arbejdsgiver - en arbejdsgiver af den krævende slags. Arbejdet består især i undervisning og webdesign.

Heidi Bille underviser dels sine egne webkunder, dels professionelle kursusudbyderes kunder i alt fra Office programmer, brugen af nettet, oprettelse og vedligeholdelse af websteder og grafisk design. Desuden har hun også en lidt "blødere" vare i sortimentet: Undervisning i personlig udvikling. Når hun ikke agerer lærer, udvikler hun websteder for vidt forskellige kunder.


Heidi Bille fakta:
  • Uddannelse: Engelsk-kurser, IT-kurser, voksenpædagogiske kurser m.m. , uddannet sagsbehandler i Kgl. Brand 1980, Handelsmedhjælpereksamen 1979
  • Forlovet og samboende med en programmør
  • 1993: Selvstændig med firmaet Dolphin Consult
  • 1989: Instruktør hos Dtech/Logicon
  • 1987: Instruktør hos PolyData
  • 1985: Instruktør hos Chr. Bruhn
  • 1984: Direktionssekretær hos Chr. Bruun
  • 1982: Direktionssekretær hos Select Video
  • 1980: Sagsbehandler i Topsikring

Hvad er på dagsordenen i jobbet lige nu?

Lige nu bruger jeg en masse tid på at lære at sælge. Jeg har haft mit firma i 8 år, så det er vist på tide, at jeg lærer at sælge mig selv. Til det formål har jeg lige været til en tre timers peptalk med Jens Ladegaard, og nu følger et år med e-learning, hvor jeg løbende kan udvikle mig og checke mine evner som en - forhåbentlig - seriøs og empatisk sælger.

Samtidig udvider jeg min viden om grafiske programmer, så jeg kan blive certificeret - specielt i Adobe og Macromedias programmer. Således at jeg kan undervise i disse programmer hos kursusudbydere, der kun benytter certificerede instruktører. Derudover læser og afprøver jeg mine evner inden for DHTML og JavaScript. Det skulle mine kunder og kursister gerne få et udbytte af.

Hvilke konkrete opgaver optager mest af din tid lige for tiden?

Lige for tiden er kalenderen fyldt med undervisning især i webdesign og webudvikling. Kursisterne er typisk mennesker, der tidligere har lagt webarbejdet i hænderne på forskellige bureauer, men nu selv vil oprette og/eller vedligeholde deres firma-websteder. Det er en meget taknemmelig form for kurser, for kursisterne bliver totalt grebet af ?denne nye verden? og kan slet ikke vente på at komme i gang hjemme i firmaerne.

Hvor meget tid bruger du på at suge ny viden til dig?

Det svinger meget fra uge til uge - men 10-12 timer er vist meget normalt. Hvis jeg falder over et godt sted på internettet, kan det hurtigt snige sig op på det dobbelte. Men så tager jeg også aftener og weekender i brug.

Hvor får du din viden fra?

Jeg har for første gang i mange år ?foræret? mig selv nogle kurser. Det er rart for en gangs skyld, ?bare? at få fakta forelagt og kunne få ekspertbistand. Ellers står der selvstudie på de fleste af de områder, jeg arbejder med. Min revisor synes, at mit årlige bogforbrug nærmest er astronomisk - og jeg må indrømme, at jeg køber mange bøger fra blandt andet IDG, Ingeniøren Bøger, Globe, Management Bogklubben og et større antal udenlandske forlag (oftest købt over nettet).

Og så er jeg så heldig at have valgt en mand, der er programmør, og som også underviser i ?de tunge emner? til blandt andet internettet. Det vil sige, at jeg får rigtig mange input fra ham - og jeg får ikke lov til at ?henfalde? til at køre i samme rille hele tiden.

Hvad ligger der på dit natbord lige nu?

Jeg er lige blevet færdig med Arthur C. Clarks Rama trilogi. Så nu genoptager jeg min færd gennem Christian Jacqs serie om Ramses. Det er med andre ord ikke faglitteratur, der ligger på natbordet. Når jeg når ud på de små timer, er jeg simpelthen ikke til koder, mystiske forkortelser og abstrakte problemstillinger.

Hvilke netværk deltager du i?

Indtil for kort tid siden var svaret ?ingen?. Men som selvstændig og helt alene på almindelige arbejdsdage, har jeg indset, at det er meget vigtigt, at jeg får et netværk/samarbejde med andre ?ligesindede?. Jeg har blandt andet afholdt et foredrag i webgrrls - og jeg følger ?lidt skjult? med i deres to diskussionsgrupper. Det er et netværk, jeg gerne vil gøre meget mere ud af.

29. oktober så en ny type af erfa-grupper dagens lys. På opfordring af to ansatte hos Novo og i Folketinget, er der blevet taget initiativ til nogle - forhåbentlig meget aktive - erfa-grupper vedrørende e-learning, udvikling af undervisere og undervisningsmateriale, IT-pædagogik, kvalitetssikring af undervisning og meget mere. Disse erfa-grupper forventer jeg mig rigtig meget af. Forhåbentlig kan vi trække på hinandens evner, erfaringer og ideer.

Som selvstændig kan det være en ret ensom affære at indhente viden - så disse netværk og gerne flere må være min vej frem.

Netværker og vidensudveksler du også uformelt i andre sammenhænge?

Mere uformelt udveksler jeg viden og ideer med de undervisere, jeg møder rundt omkring hos de kursusudbydere, jeg underviser hos. Vi er jo en noget broget flok, og nogen er mere villige til at dele ud af deres viden end andre. Så gælder det om at holde forbindelsen ved lige med de, der ikke er bange for at dele ud af deres viden og erfaringer.

Hvor ofte deltager du i konferencer?

Alt for sjældent. Ofte er sådanne konferencer meget dyre, når det kun er mig selv, der skal arbejde prisen hjem. Prismæssigt er de ofte lagt an på, at det er store firmaer, der sender 1-10 deltagere afsted, og som kan trække prisen fra. Det kan jeg naturligvis også - men jeg må veje hvert enkelt konference tilbud op mod en mulig indtjening (og det, at jeg er væk fra firmaet) - ellers er det en luksus, der ikke er plads til på budgettet.

Senere i november skal jeg deltage på Dansk Sprogseminars ?Sprogligt webseminar?, som jeg også selv skal holde nogle foredrag hos til foråret. Hvis tiden er til det, skal jeg også på Carsten Mørchs ?Personlig udvikling? her i november. Så helt fremmed for konferencer er jeg ikke.

Hvad ville du gerne bruge mere tid på at følge med i?

Nye muligheder inden for websteder. Udvikling af websteder, der både er spændende og indholdsrige, og som aldrig bliver statiske. At kunne præsentere et givent emne på en indbydende måde. Og ikke mindst, at kunne få en besøgene til at komme tilbage til dette websted.

Nye og bedre måder at kommunikere sit budskab ud til andre. Både via hjemmesider, personlig kontakt, foredrag og det skrevne medie. Kommunikation mellem mennesker i langt højere grad, end det er almindeligt i dag. Fremtidige ledelsesformer og måder at vinde sine kunders og samarbejdspartneres tillid.

I det hele taget alle de nye muligheder, der ligger inden for kommunikation, og som vi ikke har haft adgang til før.

Hvad ville der ske, hvis du brugte mindre af din tid på videns-opdatering/indsamling? Hvilke konsekvenser ville det kunne få?

Hvis jeg ikke opdaterer min viden, bliver jeg overhalet indenom og kan ikke længere bruges af mine samarbejdspartnere. Hvis jeg sætter mig med hænderne i skødet og siger: ?Nu ved jeg nok? - så kan jeg ligeså godt lukke firmaet med det samme. Det her er ikke en branche, hvor man kan sige: ?Nu kan jeg dét?. Tværtimod - så er ?dét? noget helt andet i morgen. Det forventes af mig, at jeg er med ?lidt over det hele?. For ofte er det mig, som kunder og kursister henvender sig til, når de hører rygter om dette og hint.

Som menneske er der naturligvis grænser for min formåen - men det forventes, at jeg ved noget om de forskellige IT-emner, der dukker op. Og det er ikke nok, at jeg kan nogle smarte ?buzz-ord? - der skal facts på bordet.

Har du lagt en overordnet plan for din faglige udvikling - f.eks. efteruddannelse, kurser eller anden faglig opdatering?

Jo da, jeg har mange planer, og hvis min bankkonto kan følge med, så skal jeg certificeres inden for forskellige grafiske områder. Det kan være meget svært at indpasse min egen uddannelse. For jeg bliver ofte booket fra uge til uge - så langtidsplanlægning er noget, jeg kan drømme om - men ikke benytte i den virkelige verden. Derfor må min videre faglige opdatering foregå med korte kurser 1-3 dage.

Hvad er dine fritidsinteresser?

Min mand og jeg danser standard, latin og lidt jitterbug. Derudover er vi begge fritidsdykkere. Jeg er bidt af en gal fotograf (og det siges, at jeg er ganske habil). Det betyder, at min mand og jeg ofte er ude i naturen, og her tager jeg så billeder. Desuden er jeg ret kreativ, når tiden tillader det. Jeg syer tøj, broderer og tegner - ganske som ?rigtige kvinder? skal - har jeg ladet mig fortælle (af en mand naturligvis).

Hvilke nyhedsgrupper bruger du?

Jeg er vist storforbruger. Nogle grupper følger jeg aktivt med i. Det vil sige, jeg deltager i indlæggene, andre smugkigger jeg bare i. Ofte fordi jeg ikke ved ret meget om emnet - men meget gerne vil lære.

dk.edb.grafik
dk.edb.internet.webdesign
dk.edb.internet.webdesign.clientside
dk.edb.internet.webdesign.serverside
dk.edb.internet.webdesign.serverside.asp
dk.edb.internet.webdesign.serverside.php
dk.edb.internet.webdesign.html
dk.edb.sikkerhed
dk.edb.sikkerhed.virus
dk.opslag.stillinger
dk.opslag.internet
dk.opslag.foredrag
- og for hyggens skyld dk.snak

Hvilke websteder har du som bogmærker i din browser?

Dolphin Consult
FrontPage 2000
WebStudy
Google
Groups.google

Kodning og sprog

DevShed - Open Source Web Devel
DHTML Lab Free Dynamic HTML Tutorials
Dynamic Drive DHTML
EchoEcho
Html.dk
HTML Goodies
Nannette Tacher
Script.dk
W3Schools Web Tutorials
Web Building - CNET.com
CSS Guide
CSS Pointers Group
JavaScript.com
Active Server Pages

Webdesign

GROK Dot Com
Jakob Nielsen
Notabene
Patrick Lynch
Usable Web
Yale Style Manual
Userforum.dk

Diverse

DK Hostmaster
Symantec AntiVirus
W3C
WWW History
FreelanceWeb
Teknologisk Institut

Nyheder

CNN
Teknologisk Institut
Danmark
Børsen
PC World Online
Computerworld Online




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere