WM-Data forventer et skidt år 2002

Der bliver ikke store fyringsrunder i WM-Data i Danmark. Men den administrerende direktør, Ronny Roos, regner med, at den økonomiske afmatning først for alvor slår igennem i den næste fire måneder. 2002 bliver et skrapt år, siger han.

Selvom WM-Data-koncernen nu fyrer hundredevis af medarbejdere ? hovedsageligt i Sverige ? forventer IT-konsulent-firmaets danske afdeling fortsat et positivt resultat for 2001. Så drastisk har forholdene ikke ændret sig, siden offentliggørelsen af halvårsregnskabet i august. Det oplyser den administrerende direktør Ronny Roos til Computerworld Online.

- Vi ændrer derfor ikke på vores forventninger til 2001 ? og regner med et positivt resultat her i landet. Det er jo altid noget, siger han og afviser, at der kommer massefyringer i Danmark. Der er allerede blevet fyret medarbejdere tidligere i år, så selskabet har den rette størrelse i forhold til situationen.

En ting er Ronny Roos dog overrasket over. Nemlig at den globale økonomis afmatning endnu ikke har vist sig for fuld styrke i Danmark i IT-branchen. Han vurderer, at det sker inden for de kommende tre ? fire måneder, uden at der kommer noget opsving i 2002. I Sverige buldrer krisen løs, og hvad der sker dér, vil også på en eller anden måde ske i Danmark.

- Det søger vi nu at imødegå. Man er nok klog, hvis man tager højde for det i sine aktiviteter. Det bliver ikke bedre. Tværtimod, siger Ronny Roos.

Problematisk 2002

Med sin advarsel om et trægt 2002 er Ronny Roos fuldt på linie med koncernledelsen, der ledsagede tredje kvartalsregnskabet torsdag med dystre meldinger om lav-tryk i økonomien hele næste år. ?Usikkerheden i forbindelse med fremtiden er stor?, skriver WM-Data i bemærkningerne til regnskabet.

Omsætningen er steget en smule i tredje kvartal til 2,7 milliarder svenske kroner (2,16 milliarder kroner) fra 2,6 milliarder svenske kroner (2 milliarder kroner) sidste år. Resultat før skat for kvartalet blev 309 millioner svenske kroner (244 millioner kroner), hvor det sidste år var et rundt nul.

De 900 bebudede afskedigelser ? hvoraf 140 er sket i tredje kvartal ? og frasalg af afdelinger med 500 ansatte kommer til at kræve et millionbeløb i omkostninger. 250 millioner svenske kroner har koncernen sat af på den konto ? et beløb, der vil belaste resultatet for hele året.

Alligevel regner WM-Data med at komme ud af 2001 med sorte tal på bundlinien, da WM-Data ifølge regnskabsmeddelelsen ?fortsætter med at erobre markedsandele som følge af øgede kundefordele og leveringskapacitet?.

Markedet reagerede på Stockholms Børs med at sænke børsværdien med 7,5 procent til 23,30 svenske kroner per aktie, da klokken var 14:49.

Følg WM-Data her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere