En harddisk til stuen

De nye harddisk optagere er så vanedannende, at det ikke er til at forstå, at man kunne leve uden. Men der er mange ting at tage højde for, før man investerer sine sparepenge i en af slagsen – læs mere her.

En harddisk til stuen

Slip for reklamerne, hold kaffepause midt i landskampen og brænd hele molevitten på dvd. Harddiskoptagerne vinder frem i rasende hast, og de vil revolutionere tv kigningen i en grad, så det kan sammenlignes med farvernes og fjernbetjeningens indtog. Der er dog en række faldgruber, man skal kende, før man køber en af de nye enheder.

Internationalt kendes harddiskoptagerne i øvrigt primært under det mere dækkende begreb Digital Video Recorder (eller DVR), som vi derfor også vil anvende undervejs.

Dagens DVR maskiner fungerer ved, at de modtager et analogt PAL signal via en tuner, omformer det til digitalt format og gemmer resultatet som en komprimeret fil på harddisken.

Det giver blandt andet mulighed for at bruge tidsforskydning, også kaldet timeshifting. Denne ekstremt nyttige funktion gør det muligt at holde pause i tv kigningen, fortsætte optagelsen imens og genoptage kigningen, når man har tid. Man kan også spole tilbage i direkte udsendelser, hvis man gik glip af noget.

Desuden er der meget mere plads på selv prisbillige DVR maskiner end på et VHS bånd. Så man behøver kun sjældent bekymre sig om, hvorvidt der er plads til at gemme hele Simpsons-lørdagen på 3+.

Endelig kan man med en DVR ikke blot hoppe frem og tilbage i optagelsen, man kan også opdele den i kapitler, slette eller gemme uønskede passager – typisk reklamer – og brænde resultatet på en dvd. Man kan simpelthen udføre samtlige tricks i bogen og flere til.

Ikke til HDTV

DVR maskinerne har dog begrænsninger. For eksempel er dagens enheder ikke i stand til at optage HDTV signaler, altså fjernsynsudsendelse i meget høj kvalitet, eventuelt med tilhørende surroundsound. HDTV er fremtidens tv standard, og de første HDTV kanaler er så småt kommet til Danmark – Læs mere om det her.

Det varer dog nogle år endnu, før HDTV for alvor bliver udbredt. Bemærk, at HDTV ikke er det samme som de digitale PAL signaler, DR og TV2 ventes at introducere i 2006; de vil, modsat HDTV, let kunne hentes ind i dagens videoudstyr i fuld kvalitet med en særlig modtager, der kommer til at koste 3 400 kroner.

Endelig er det lidt af en tilsnigelse, når forhandlerne skriver, at en DVR kan “optage i dvd kvalitet”. Ganske vist kan de fleste harddiskoptagere gemme MPEG2 filer med en datatæthed på omkring eller over 10 Mbit pr. sekund – på niveau med de allerbedste dvd film.

Men kun de færreste danskere modtager tv i en kvalitet, der modsvarer kvaliteten af en gennemsnitlig dvd film. Men det er selvfølgelig ikke optagernes skyld!

Desuden kan man med ganske få undtagelser ikke modtage andet end mono eller stereolyd i Danmark, og udsendelser i Dolby Digital eller DTS er helt lukket land indtil videre. Så også på lydsiden halter tv udsendelserne noget bagefter købefilmene.

Betjening og mekanisk støj

Bekvemmelighed bør være en afgørende faktor i valget af DVR. Desværre skifter menuernes struktur på nogle modeller afhængig af, om man optager en udsendelse, brænder en dvd eller redigerer en optagelse.

Det er forvirrende og skyldes, at de enkelte undermenuer længe blev udviklet af elektronikgiganternes forskellige divisioner, der ikke nødvendigvis talte særlig meget sammen undervejs.

Derfor bør man allerede i forretningen sikre sig, at menuerne på en given model er nemme at anvende. Al erfaring viser nemlig, at medmindre en harddiskoptager er let at betjene, så bliver den ikke brugt.

Ud over betjeningen er mekanisk støj et af de emner, der skaber flest problemer. For det meste har en DVR jo hele tre bevægelige dele, nemlig harddisk, dvd-brænder og blæser.

Nogle produkter larmer markant mere end andre. Lyt derfor nøje efter i butikken, om du kan leve med støjniveauet. Eller sørg for at kunne levere maskinen tilbage, hvis den forstyrrer husfreden.

Nem at programmere

Seerne i de store europæiske lande kan glæde sig over Guide+, en velfungerende elektronisk programguide (EPG), der gør det let at planlægge optagelsen af enkeltprogrammer eller serier.

Guide+ findes endnu ikke i Skandinavien, men ventes om et års tid. Alligevel kan man komme ud for forhandlere, der lidt flot reklamerer med, at en given harddiskoptager har EPG, selv om der blot er tale om, at den er forberedt til Guide+.

Har man valget mellem en model med og uden understøttelse af Guide+, så kan det være en pointe i at vælge førstnævnte, da det vil gøre ens tv tilværelse mere bekvem, når tjenesten som ventet bliver tilgængelig herhjemme.

I mellemtiden er eneste EPG alternativ en Windows XP Media Center pc eller dvd og harddiskoptagerne fra danske Kiss Technology, der gør brug af virksomhedens egen internetbaserede programguide.

Om end Kiss’ EPG kræver netværksadgang og kan være ustabil ved spidsbelastninger, så er den i store træk velfungerende og logisk opbygget.

Valgfri kvalitet

Praktisk taget alle harddiskoptagere er udstyret med dvd brænder. I virkeligheden er det måske mere rigtigt at sige, at mange dvd optagere er udstyret med harddisk, eftersom dvd optagerne kom først.

De fleste kan optage på enten DVD+R/RW eller de lidt billigere DVD R/RW diske. Stadig flere kan dog håndtere begge formater og dobbeltlags dvd’er oven i købet; variationen er stor. En almindelig, enkeltlags dvd rummer 4,7 gigabyte data, mens der er plads til 8,5 gigabyte på en dobbeltlags dvd.

På dagens DVR maskiner kan man typisk vælge at optage i et sted mellem fem og tyve forskellige kvaliteter. Her forstås kvalitet som et mål for, hvor hårdt data komprimeres i den MPEG2 fil, der rummer videooptagelsen.

Jo hårdere komprimering, des mindre pladsforbrug – og des flere nuancer går der tabt. En dårlig optagekvalitet resulterer blandt andet i tydelig pixelering og en tendens til, at større flader med mindre nuanceforskelle (for eksempel mørke partier) flyder sammen i hele flader med kun én farve.

Ofte er der kun plads til en times optagelse i allerhøjeste kvalitet på en dvd, men det er sjældent nødvendigt at stille så høje krav.

Hvis man modtager fjernsyn i ganske almindelig analog kvalitet via kabel eller antenne, kan man roligt kravle et trin eller to ned af kvalitetsstigen, før man oplever kvalitetstabet som generende. Derfor kan man sagtens få plads til en helaftensfilm på én skive.

Et par døgn på disken

DVR enheder sælges ofte på harddiskens størrelse. Men skal enheden kun optage fra fjernsynet, har man næppe behov for mere end de mellem 80 og 160 gigabyte, der er standard på dagens mellemklasse DVR maskiner.

Med 80 gigabyte har man trods alt plads til over et halvt døgns optagelse i højeste kvalitet eller mere end to døgns optagelse i en acceptabel kvalitet, og man skal huske på, at man altid har muligheden for at overføre optagelserne til dvd, hvis de fortjener at bliver lagret permanent.

Hvis man absolut vil have samtlige afsnit af favoritserien eller alle sæsonens langrendskonkurrencer liggende på harddisken, skal man selvfølgelig gå efter en større harddisk.

Det samme gælder, hvis man redigerer hjemmevideo på videomaskinen eller bruger den til at gemme DivX og musik, hvilket igen kun lader sig gøre, hvis enheden har FireWire indgang og kan håndtere de pågældende filtyper på en fornuftig facon.

Naturligvis kan man konkludere banale ting om dagens marked; at en digital HDMI eller DVI videoudgang er forbeholdt lidt dyrere modeller, at enheder med større harddiske koster mere end enheder med mindre kapacitet og så videre.

Men som det fremgår af testen i dette nummer, så kan man ikke kan gå ud fra, at en given maskine i en bestemt prisklasse har samtlige ønskede funktioner og kan håndtere alle de mest populære fil og medietyper. Det må man selv kontrollere.

Derfor bør man også gøre op med sig selv, hvad en ny DVR konkret skal kunne – og hvilke funktioner, man eventuelt vil gå på kompromis med – før man svinger Dankortet. Ellers risikerer man at forkøbe sig eller at komme hjem med en maskine, der ikke lever op til forventningerne.

Men når man først har sluttet sin nye guldklump til efter alle kunstens regler og sat sig til rette i sofaen, så er det nærmest uforståeligt, at man har kunnet leve uden i så mange år.

HDMI – fremtidens kabel

HDMI (High Definition Multimedia Interface) er fremtidens standard for digital overførsel af lyd og billeder. HDMI kan klare en overførselshastighed på hele fem gigabit i sekundet i et enkelt, tyndt kabel. Det giver ikke blot plads til de datatunge HDTV billedsignaler, men også til digital surround lyd.

Der er desuden plads til ekstra data, hvormed man kan kontrollere andre apparater og i begrænset omfang forsyne dem med strøm, ligesom via USB. Ved overførsel af billeddata er HDMI identisk og umiddelbart kompatibel med den kendte DVI forbindelse.

I dag har en håndfuld af de mere kostbare harddisk og dvd optagere HDMI eller DVI udgang. Det giver en helt igennem digital overførsel mellem afspiller og skærm, så man undgår endnu en signalkonvertering med kvalitetstab til følge.

I nærmeste fremtid ventes enkelte afspillere med HDMI udgang at kunne opskalere billederne fra en dvd film, så filmen fremstår i en opløsning, der visuelt svarer til HDTV.

Undertiden opstår der dog problemer i koblingen mellem harddisk optager og fjernsyn via HDMI eller DVI, så billedet ligner noget, katten har slæbt ind. Man kan især opleve problemet på ældre eller billige flade fjernsyn med utilstrækkelige digitale kredsløb.

Derfor er det klogt at kunne levere sin dyre videooptager med HDMI understøttelse retur, hvis den mod forventning ikke spiller sammen med fjernsynet derhjemme.

Men tv apparatets analoge billedkredsløb kan jo stadig være glimrende. Så man bør ikke fortvivle og sende et ellers godt fjernsyn på genbrugsstationen uden videre.

Hvis fjernsynet har en analog component indgang, så sørg blot for at anskaffe en videooptager med ditto udgang, da denne forbindelsestype ofte giver et næsten lige så flot billede som et rent digitalt signal.

Så meget er der plads til

Optagekvalitet

Kapacitet i antal Kapacitet i antal
timer på harddisk timer på tomme
(80 GB) DVD+R/DVD+RW
i denne kvalitet i denne kvalitet

HQ (high quality) 16 1
SP (standard play) 32 2
SPP (standard play plus) 40 2,5
LP (long play) 48 3
EP (extended play) 64 4
SLP (standard long play) 96 6
SEP (standard extended play) 130 8

Her ses et skema over, hvor mange timers optagelse, en Philips harddiskoptager kan gemme i de syv tilgængelige kvaliteter på en 80 gigabyte harddisk og på en tom dvd.

På nogle DVR maskiner kan man vælge mellem flere kvalitetsgradueringer end her, på andre er der færre. De to bedste kvaliteter burde kunne tilfredsstille enhver.

Hvad skal jeg købe?

Der er rigtig mange spændende harddiskoptagere til 3 4.000 kroner på markedet, og i denne prisgruppe er det ikke urimeligt at forvente, at afspilleren opfylder kravene her til højre. Men tag kravene med et gran salt; der er ingen grund til at betale ekstra for funktioner, man alligevel ikke har tænkt sig at anvende.

Hvad? Hvorfor?

Harddisk på mindst Til basisbrug og med lidt
80 gigabyte selvdisciplin kan man sagtens klare
sig med denne størrelse – hvis de
øvrige funktionaliteter er på plads.

Digitale lydudgange Optisk eller coaxial lydudgang er
nødvendig for at sende digitale
surround signaler (Dolby Digital eller
DTS) til en surroundforstærker.

Kan optage til DVD RW medier er billigst, men for
DVD-RW og at undgå forvirring eller fremtidige
også gerne fejlkøb er det smartest, hvis
DVD+RW modellen kan optage på begge typer.

Brugervenlig Ingen selvfølge! Få sælger til at
betjening demonstrere optager , afspiller
redigerings og brænderfunktioner –
og gå langt uden om modeller med
rodede menuer og besværlig
betjening.

Lavt støjniveau Lyt efter i butikken, om du kan leve
med støjniveauet, og beting dig at
kunne levere produktet tilbage, hvis
det alligevel forstyrrer husfreden. En
vedvarende summen lyder højt i en
stille stue!

Component video- Progressive scan i afspilleren sikrer
udgang og et mere roligt billede på fjernsyn
progressive scan og projektorer, der understøtter
denne måde at få billedet på
skærmen. For at anvende
progressive scan, skal man kunne
forbinde til tv via en component
udgang, hvis man da ikke anvender
en digital udgang. Dette udelukker
naturligvis ikke SCART udgang
med fuld RGB, hvilket praktisk taget
alle modeller har.

FireWire indgang Et must, hvis man optager digital
hjemmevideo. Anvendes til at for
binde et digitalt videokamera til
harddiskoptageren, så man kan se,
redigere eller brænde hjemmevideo.
Kaldes også IEEE 1394, DV og i.Link.

Musik, billeder og Hvis du vil kunne afspille digital
DivX musik (MP3 eller WMA), DivX film
eller vise billeder, så sørg for, at
enheden kan håndtere dine
yndlingsformater. Vær opmærksom
på, at mange modeller kun kan
afspille mediefiler fra cd eller dvd,
ikke gemme dem på harddisken.

Mediecenter pc er et godt alternativ

Som vi skrev om i PC World nr. 10/2005, lancerede Microsoft for nylig Windows XP Media Center Edition i Danmark. Med en mediecenter pc kan man lave samme videotricks som med en DVR, men man kan også gå på nettet, redigere billeder og meget, meget mere.

Desuden har mediecenter ejere adgang til en overvejende velfungerende elektronisk programguide.

Dog har systemet to ulemper: Dels er en mediecenter pc tre fire gange dyrere end en DVR maskine i budgetklassen.

Desuden er her grundlæggende tale om en Windows XP computer, hvormed man byder virustrusler, sikkerhedsopdateringer og andre genvordigheder velkommen i stuen.

Nogle bygger i stedet Linux baserede mediecenter maskiner fra bunden. Og om end det sagtens kan lade sig gøre – der forhandles kabinetter til selv samme formål – så er det også en sjat mere kompliceret, end vi kan komme ind på her. Men vil du videre, så prøv at google linux media center; der er masser af information derude!

Phono – stereo og surround
Analoge lydudgange. Giver dårligere lydkvalitet end en digital forbindelse. Den almindelige stereoudgang med to kanaler benyttes, hvis man vil tilslutte et stereoanlæg.

De seks kanalers surroundsound kan bruges ved tilslutning af surroundforstærker, hvis forstærkeren ikke har digital lydindgang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere