Det er hjælp på vej, hvis du hører til typen, der snakker uafbrudt i mobiltelefon og gerne vil forsætte talestrømmen, mens du tager bad. Bluetrek er klar med headsættet X2, der via Bluetooth trådløst kobler sig sammen med mobiltelefonen.
X2 udmærker sig ved at være både robust og vandtæt, og dermed sørge den for at holde telefonforbindelsen selv under ekstreme forhold som voldsom regn eller under en heftig rafting-tur.
Ifølge producenten vejer headsættet blot 15 gram, har en standby-tid på hele 500 timer og en samtaletid på 14 timer, skriver Slashphone.com.
Rækkevidden opgives til ti meter, men det er ikke altid, at Bluetooth rækker så langt, som det loves.
X2 sættes til salg i Europa i løbet af marts, og prisen er 79 euro, næsten 600 kroner.