DR bremser webafstemning

Striden om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger har for alvor ramt nettet. DR bremser en webafstemning efter formodet fusk, og hackere har kastet sig over Jyllands-Postens webside.

Indhold

DR har valgt at lukke en afstemning på nettet om danskernes holdning til Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten, fordi DR mener, at der har været organiserede forsøg på at påvirke afstemningsresultatet.

Fra lørdag morgen og frem til søndag formiddag kunne brugerne af DR.dk/nyheder stemme om, hvem, de mener, bør give en undskyldning for Muhammed-tegningerne.

Spørgsmålet var formuleret således: Hvem bør undskylde Muhammed-tegningerne? Herefter var der angivet fire muligheder: Statsministeren, Jyllands-Posten, Ingen eller Ved ikke.

Ifølge DR har en afstemning aldrig flyttet sig så hurtigt før, og der blev afsendt 20.000 stemmer i tidsrummet mellem lørdag aften og søndag morgen.

- Resultatet (af en webafstemning, red.) er udelukkende et udtryk for, hvem der tilfældigt kom forbi hjemmesiden og fandt spørgsmålet interessant. Men i dette tilfælde har vi valgt at tage afstemningen af vores webside. Antallet af afgivne stemmer er så stort, at det umuligt blot kan tages som et udtryk for, hvem der tilfældigt kom forbi vores side, og så mister afstemningen sin værdi, siger nyhedschef Troels Behrendt Jørgensen, DR Nyheder Online.

En stemme på en af DR.dk/nyheders afstemninger registreres ved hjælp af en såkaldt cookie på brugerens computer. Brugerens valg bliver registreret, men den enkelte bruger registreres ikke. Den såkaldte cookie medfører, at brugeren ikke kan stemme to gange, men disse cookies kan fjernes, hvis man ved, hvordan man gør det, og dermed kan brugere trykke "stem" flere gange.

- Så vidt vi kan registrere på forskellige websider rundt omkring på nettet med tilknytning til muslimske organisationer og foreninger, så er der foregået organiserede forsøg på via sms-kæder og websider at opfordre til at gå ind og påvirke resultatet af DR Nyheder Onlines afstemning. Det ligner bevidste forsøg på manipulation. Derfor standser vi den, forklarer nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen

Hackerangreb på webaviser

De seneste dage har flere danske netaviser været ramt af hackerangreb og efterfølgende nedbrud, og ifølge Politikens formodes det, at Jyllands-Postens Muhammed-tegninger har sat hackerne i gang.

De ramte netmedier er placeret på samme servere hos det Berlingske-ejede internetselskab, Metropol Online. Her forklarer teamlederen, Casper Bruun Møller, at der givet vis er tale om hackerangreb rettet mod Jyllands-Postens webside JP.dk, der bliver bombarderet med elektroniske forespørgsler.

De seneste fjorten dage har Jyllands-Posten fået 500-600 mail i døgnet med indhold, der relaterer direkte til de 12 Muhammed-tegninger, og natten til torsdag blev JP/Politikens Hus ramt af 75.000 spammail afsendt til en intern mailadresse.

De mange mail forsinkede mailsystemerne i flere timer, og koncernens it-teknikere er sikre på, at de mange tusinde mail kommer fra Mellemøsten, skriver Politiken.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere