Spilmesse forbyder letpåklædte modeller

Under den storstilede amerikanske spilmesse E3 er der tradition for, at letpåklædte modeller fremviser de nyeste computerspil. Men det er slut nu.

Indhold

De såkaldte "booth babes" må udvide garderobeskabe og gøre plads til noget mere tøj. Modellerne optræder under den store amerikanske spilmesse E3, men de må ikke længere troppe op letpåklædt, som der har været tradition for de senere år.

På spilmessen er der nærmest krig mellem computerspilsproducenterne for at lokke tilskuere hen til deres stande, og de letpåklædte modeller bliver brugt som lokkemad og blikfang til at skabe opmærksomhed omkring nye computerspil.

Men det er slut nu, for hvis modellerne smider for meget af tøjet, så vanker der en bøde på 5.000 dollar, cirka 30.000 kroner.

Ifølge de nye retningslinjer vanker der også bøder, hvis modellerne optræder "seksuelt udfordrende", selv om de beholder tøjet på.

I første omgang får spilproducenten, der har hyret modellerne, en mundtlig advarsel, og i anden omgang er der kontant afregning.

Nyhedsbureauet Reuters har forgæves forsøgt at få en forklaring på, hvorfor der er strammet op omkring reglerne på spilmessen, der afholdes i Los Angeles til maj.

Det er dog ikke nogen hemmelighed, at amerikanerne har et voldsomt anspændt forhold til sex og computerspil.

Det viste sig senest med spillet GTA: San Andreas, hvor man med en patch kunne åbne op for flere sex-scener. Det fik de amerikanske politikere anført af senator Hilary Clinton til at koge over, og spilproducenten måtte trække adskillige eksemplarer af spillet tilbage og sætte en renskuret version på gaden. Læs mere om den historie her.

Et par modeller fremviser under E3 2005 en version af konsollen Gizmondo. Ifølge de nye regler vil det nu koste 5.000 dollar i bøde at troppe op i samme mundering.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere